Søg om optagelse

Nå et niveau højere

Hold dig opdateret

Få info om efteruddannelse, forskning og invitationer til faglige arrangementer direkte i din indbakke.

Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere ved ansøgningstidspunktet, end der er  pladser, vil prioritering ske ud fra følgende kriterier:

  • argumenteret interesse for fagområdet
  • redegørelse for interesse

De enkelte ansøgninger vurderes på baggrund af den fremsendte dokumentation.

Universitetet har ret til at aflyse et kursus eller udbudt undervisning efter ansøgningsfristens udløb. Fx i tilfælde af for få tilmeldte.

Meritansøgning

Kriterierne for at opnå merit er, at der tidligere er bestået fag, der i niveau, omfang (ECTS) og fagligt indhold ækvivalerer det pågældende JURA-fag.

Hvis du mener, at nogle af dine tidligere beståede fag opfylder ovenfornævnte kriterier, er du selvfølgelig velkommen til at indsende en decideret meritansøgning sammen med din ansøgning om optagelse.

Beskrivelser af jura-fag findes i kursuskataloget. Sammen med meritansøgningsskemaet bedes du indsende følgende information:

  • Udførlige kursusbeskrivelser på dansk eller engelsk, hvor niveau og omfang fremgår. Kursusbeskrivelsen skal som minimum indeholde:
    • Fagbeskrivelser, der dokumenterer hvilke fagområder, der er gennemgået herunder:
      • Litteraturliste
      • Antal undervisningstimer
      • Eksamensform
      • ECTS vægt - Hvis omfanget ikke er angivet i ECTS, skal du medsende dokumentation for, hvad der udgør et årsværk i de credits, som faget er angivet i. F.eks.: Et årsværk udgør 60 ECTS, da dette er den normerede belastning over 2 semestre. Du vil altså skulle sende dokumentation med for, hvor mange credits man skal opnå over to semestre, hvis man følger den normerede studiebelastning på det studium, hvor du har bestået fag. Attesteret bevis for beståede fag, dvs. en eksamensudskrift med stempel og underskrift fra den uddannelsesinstitution, hvor fagene er bestået.
  • Attesteret bevis for beståede fag, dvs. en eksamensudskrift med stempel og underskrift fra den uddannelsesinstitution, hvor fagene er bestået.
  • Ved udenlandske eksamener skal vedlægges en officiel beskrivelse af den anvendte karakterskala.
  • En engelsk kursustitel skal oplyses for alle fag/projekter, som ønskes meritoverført.

Blanketten samt bilag uploades i det digitale ansøgningssystem (DANS) i forbindelse med ansøgning om optagelse på jura deltid uddannelsen

Ansøgere med udenlandsk uddannelsesbaggrund

Størstedelen af de udbudte efter- og videreuddannelser på Aarhus BSS undervises på dansk, og Aarhus Universitet stiller derfor krav om dansk på A-niveau, såfremt den adgangsgivende uddannelse ikke er dansk. Det betyder, at ansøgere, der søger ind på en dansksproget uddannelse, skal dokumentere deres danskkvalifikationer svarende til et gymnasialt dansk A-niveau.