Modulbeskrivelser

Statsforfatningsret

Indhold:

Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Med naturligt udgangspunkt i grundloven behandles reglerne om de øverste statsorganers tilblivelse og virksomhed. Disse regler handler om, hvorledes de øverste statsorganer dannes, og hvilke beføjelser disse statsorganer har over for hinanden og borgerne. Endvidere behandles grundlovens frihedsrettigheder (menneskerettigheder), der giver borgerne en række rettigheder i forhold til statsmagten.   

Udbytte:
Det overordnede mål for statsforfatningsretten er, at studerende efter at have deltaget i undervisningen kan:

• beskrive indholdet af statsforfatningsrettens regler
• gøre rede for statsforfatningsrettens grundbegreber
• kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til statsforfatningsrettens regler og angive en relevant løsning
• argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion i tilfælde af fortolkningstvivl
• vurdere relevansen og betydningen af retspraksis og lovgivningspraksis i forhold til en forfatningsretlig problemstilling.

For at opnå topkarakter ved den mundtlige eksamen skal den studerende kunne dokumentere opfyldelse af ovenstående mål i et klart og præcist sprog under anvendelse af juridisk terminologi. 

Prøveform: Faget afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 15 ECTS.

Varighed: 1 semester

Retslære

Vægt: 5 ECTS-point

Hvor retsdogmatikken typisk er rettet mod at løse problemer inden for gældende ret, er retslære en metadisciplin, der retter sig mod spørgsmål som: Hvad er gældende ret? Hvad forstås ved et retssystem? Kan der stilles indholdsmæssige eller formmæssige krav til retsregler? Hvilke(n) metode(r) anvendes for at finde frem til gældende ret? Kan der stilles nærmere krav til den anvendte metode? Hvorledes udfindes det relevante retskildemateriale? Hvilke kriterier kan der gælde for at adskille brugbart eller gyldigt retskildemateriale fra det ugyldige? osv. Emnekredsen er således den samme som inden for retsdogmatikken, men tilgangen er forskellig, idet retslæren ser nærmere på materialet og den måde, retsdogmatikken søger at løse sine opgaver på. Retslæren er almindelig på den måde, at den ikke fokuserer på en enkelt disciplin og der indenfor søger at opstille principper, men generelt ser på retssystemet, retsvidenskaben osv. Grænserne mellem de enkelte fagdiscipliner og den almindelige retslære er dog ikke nødvendigvis skarpe.

Retslære kan underopdeles i forskellige emner: Retsfilosofi kan beskæftige sig med forsøg på sammenhængende forståelser af retten og retssystemet og knytter sig derved til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelse af ligheder og forskelle i videnskabelige metoder, og retskildelære beskæftiger sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. Andre delemner er også mulige.

Indføringen i faget er lagt op således, at der gives et indtryk af faget både nationalt, nordisk, europæisk og internationalt.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen udbydes på Modul II, 7. semester med 20 timer.

Prøve:
Der afholdes prøve i maj/juni og i december/januar. Prøven afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Spørgsmål vil blive opslået på Juridisk Institut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studerende har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit.

Forvaltningsret 1 + 2

Vægt: 25 ECTS-point over to semestre. Forvaltningsret 1 + 2 kan kun følges samlet.

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder:

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i al

mindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser.

Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Undervisningsform og omfang:
Der undervises i faget på Modul II på 5. og 6. semester på bacheloruddannelsen i jura, tilrettelagt på deltid. Der undervises i alt i 96 timer.

Prøve:

Forvaltningsret 1:
Der afholdes en 24-timers prøve på ved vintereksamen med omprøve i februar og august. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med ekstern censur med bestået/ikke bestået.

Der afholdes endvidere prøver i maj/juni med omprøve i august.

Forvaltningsret 2 (skriftlig/mundtlig):

Den skriftlige og mundtlige prøve, har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende:

Skriftlig prøve:

Mundtlig prøve: