HD

ET NIVEAU HØJERE

Løft din karriere til et nyt niveau

En HD giver dig forståelse for økonomi og ledelse og styrker din forretningsforståelse. Den viden, du får på studiet, kan du bruge direkte i dit arbejde næste dag.

Hvad er en HD?
HD er en videregående diplomuddannelse på bachelorniveau, som giver dig mulighed for at specialisere dig inden for det erhvervsøkonomiske fagområde. Uddannelsen består af en 1. og en 2. del, som i alt varer fire år på deltid, hvis du følger det anbefalede forløb, men du kan også strække studiet over længere tid. Vi tilbyder HD-uddannelser i Aarhus og Herning samt som online-forløb. Du kan tage den fulde HD-uddannelse og få titlen Graduate Diploma in Business Administration. Eller du kan få styrket dine erhvervsøkonomiske kompetencer med enkeltfag.

Hvem er målgruppen?
HD-uddannelsen er målrettet dig, der er i arbejde, og som samtidig ønsker at dygtiggøre dig inden for økonomi og ledelse. Kombinationen af uddannelse og arbejde giver dig et godt fundament for din videre karriere. Med en HD kan du for eksempel få arbejde som salgs- og marketingchef, finansierings- og investeringsrådgiver, økonomimedarbejder, controller, erhvervsrådgiver, revisor, logistikchef, HR-medarbejder og projektleder.

Hvad får du med en HD?

  • En diplomuddannelse på bachelorniveau
  • En uddannelse med et højt fagligt niveau, der er anerkendt i erhvervslivet
  • Erhvervsøkonomiske kompetencer og øget forretningsforståelse
  • Større beslutningskompetence og evne til at løse komplekse problemstillinger
  • Større selvindsigt og evne til at prioritere og strukturere din tid
  • Evne til at forholde dig kritisk og analysere store mængder data
  • Dygtige undervisere, som overvejende har erfaring fra erhvervslivet.

Sæt skub i din karriere med en HD på Aarhus BSS.

Fakta om HD

Ansøgningsfrist: 
Efterårsfag: 8. august
Forårsfag: 1. november
Studiestart: 
Efterårsfag: August/september 
Forårsfag: Januar/februar
Varighed:
HD 1. del: 2 år på deltid
HD 2. del: 2 år på deltid
ECTS:
HD 1. del: 60 ECTS
HD 2. del: 60 ECTS
Sted: Aarhus og Herning

Kontakt os

Aarhus BSS Student Services
Mail: 
studentservices.bss@au.dk 
Telefon: 
8716 4026

Se åbningstider