Simon Svensson, tidligere privat bankrådgiver og nu filialdirektør, Nordea - HD i Finansiel Rådgivning

"Jeg valgte at læse HD, fordi jeg mener, at det åbner op for mange flere karrieremuligheder i forhold mine drømme og planer. Jeg havde et ønske om, at mit uddannelsesløft skulle føre til en stilling som leder i fremtiden. Det var også en motivationsfaktor for mig at kunne udvikle mig både personligt og fagligt.

Relevante fag
Efter jeg har læst HD i Finansiel Rådgivning, har jeg fået en bred faglig ballast og er samtidig blevet mere specialiseret indenfor mit fagområde. Specialiseringen er meget relevant i forhold til mit arbejde, og allerede fra første semester fik jeg stort udbytte af undervisningen - især fagene investeringsrådgivning og finansielle virksomheders produkter og services, som jeg kunne føre direkte over på mit arbejde. Derudover har studiet været med til, at jeg håndterer pressede situationer bedre, fordi jeg både skal præstere på mit arbejde og studiet på samme tid som før jeg begyndte at studere.

Mere selvtillid
Jeg føler mig mere selvsikker, fordi jeg har formået at kunne klare et fuldtidsarbejde samtidig med at tage en HD-uddannelse. Det har givet mig selvtillid på mit arbejde, fordi jeg har fået flere teoretiske værktøjer, som jeg kan bruge i min hverdag. Det gælder også i forhold til kunne klare nye udfordringer i fremtiden både personligt og på arbejde.

Fritid i weekenden
Det er ikke meget fritid man har, når man både skal arbejde og studere. Jeg har fået det til at fungere ved primært at læse i hverdagene efter arbejde. På den måde har jeg haft lidt mere fritid i weekenden, når jeg ikke har været ”på skolebænken”, til at genoplade mine batterier, så jeg er klar til en ny dag eller en ny uge. Min fritid bruger jeg på udendørsaktiviteter i form af løbe- eller cykelture for at koble af og samtidig samle ny energi, hvilket jeg har brug for både efter en lang dag på arbejdet og på HD-studiet."

Udtalelse

Simon Svensson, Filialdirektør, Nordea

Efter jeg har læst HD i Finansiel Rådgivning, har jeg fået en bred faglig ballast og er samtidig blevet mere specialiseret indenfor mit fagområde.