Modulbeskrivelser

Statsforfatningsret

Indhold:

Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Med naturligt udgangspunkt i grundloven behandles reglerne om de øverste statsorganers tilblivelse og virksomhed. Disse regler handler om, hvorledes de øverste statsorganer dannes, og hvilke beføjelser disse statsorganer har over for hinanden og borgerne. Endvidere behandles grundlovens frihedsrettigheder (menneskerettigheder), der giver borgerne en række rettigheder i forhold til statsmagten.   

Udbytte:
Det overordnede mål for statsforfatningsretten er, at studerende efter at have deltaget i undervisningen kan:

  • beskrive indholdet af statsforfatningsrettens regler
  • gøre rede for statsforfatningsrettens grundbegreber
  • kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til statsforfatningsrettens regler og angive en relevant løsning
  • argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion i tilfælde af fortolkningstvivl
  • vurdere relevansen og betydningen af retspraksis og lovgivningspraksis i forhold til en forfatningsretlig problemstilling.

For at opnå topkarakter ved den mundtlige eksamen skal den studerende kunne dokumentere opfyldelse af ovenstående mål i et klart og præcist sprog under anvendelse af juridisk terminologi. 

Prøveform: Faget afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 15 ECTS.

Placering på Modul 1: 1. semester

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.

Familie- og Arveret 

Familieretten omhandler regler og retsgrundsætninger om familiemedlemmers rettigheder og forpligtelser i forhold til hinanden, navnlig af økonomisk karakter. I faget gives:

  1. Et overblik over reglerne om indgåelse af ægteskab samt betingelserne for separation og skilsmisse;
  2. En introduktion til reglerne om retsforholdet mellem børn og forældre, ægtefællebidrag og børnebidrag;
  3. Et grundlæggende kendskab til de familieformueretlige retsvirkninger af ægteskabet. Det drejer sig især om forsørgelsespligten, mulige formueordninger samt reglerne om særråden og særhæften;
  4. En betydelig viden om aftaler mellem ægtefæller og mellem ugifte samlevende;
  5. En grundig gennemgang af principperne for det formueretlige skifte ved ægteskabets ophør samt formuedelingen mellem ugifte samlevende.


Arveretten omhandler regler om overgangen af en afdøde persons ejendele til dennes arvinger. I faget gives:

  1. Et grundlæggende kendskab til slægtens legale arveret.
  2. Et grundlæggende indblik i ægtefællens legale arveret samt særlige skiftefordele - herunder også retten til uskiftet bo.
  3. Et overblik over de formelle krav til testamenters gyldighed og testamentsformerne.
  4. En grundig gennemgang af testamentsfortolkning, testationskompetencen og testamenters tilbagekaldelse.
  5. En redegørelse for udvidet samlevertestamente.
  6. Et overblik over dødsgaver og dødslejegaver.

Udbytte:

At den studerende - efter at have fulgt undervisningen i Familie- og arveret, herunder besvaret øvelsesopgaver i fagene - på baggrund af et konkret retstilfælde (en på forhånd ukendt opgavetekst) kan:

  • Anvende de retsregler i familie- og arveretten, som er nærmere defineret i pensumlisten
  • Identificere retlige problemstillinger i et konkret sagsforløb, herunder kan identificere retligt relevante fakta i teksten
  • Udvælge og anvende retsregler korrekt på et konkret sagsforløb og præsentere en retligt relevant løsning på de rejste problemer
  • Argumentere korrekt for den valgte juridiske løsning på de rejste problemstillinger
  • Strukturere besvarelsen og anvende et præcist og konkret juridisk sprog

Prøveform: Modulet afsluttes med en skriftlig eksamen, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 15 ECTS.

Placering på modul 1: 1. semester

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.

Dele af formueret

Indhold:
Undervisningen i aftaleret omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse, herunder aftalers indgåelse gennem stedfortræder, samt reglerne om aftalers ugyldighed og fortolkning af aftaler.

Undervisningen i erstatningsret omfatter reglerne om erstatning uden for kontraktforhold.

Undervisningen i køberet omfatter reglerne om sælgerens og køberens indbyrdes forpligtelser og rettigheder, herunder parternes beføjelser ved misligholdelse af købeaftalen.  

Udbytte:

Formålet med læringsforløbet er, at de studerende - efter at have fulgt undervisningen, herunder besvaret øvelsesopgaver i faget - på baggrund af et konkret retstilfælde (en på forhånd ukendt opgavetekst) kan:

  • Identificere de juridiske problemer, som opgaveteksten rejser
  • Skelne mellem relevante og irrelevante fakta
  • Anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta
  • Strukturere besvarelsen
  • Begrunde løsningen på de(t) problem(er), som opgaveteksten rejser.
  • Præsentere løsningen i et klart og korrekt juridisk sprog

Prøveform: Modulet afsluttes med en skriftlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 25 ECTS.

Placering på Modul I: 2.-4. semester. Prøve efter 4. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.

Juridisk teori, metode og videnskab

Indhold:

 

Formålet med undervisningen i juridisk teori, metode og videnskab er at give den studerende indsigt i en række emner og temaer, der har betydning på tværs af de forskellige juridiske fag og discipliner, der indgår i den juridiske uddannelse. Det kan udtrykkes på den måde, at de behandlede emner udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige juridiske fag og discipliner udgør den specielle del.

Undervisningen omfatter følgende emner:

  • Retssystemet og retskildelæren
  • Lovgivningen og lovsproget
  • Lovgivningsfortolkning
  • Retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og ”forholdets natur”
  • Privates praksis og sædvaner
  • Komparativ ret
  • Retsvidenskabens opgaver og metoder.

Udbytte:

Efter at have deltaget i undervisningen forventes den studerende at kunne:

  • Identificere og redegøre for hvad der forstås med et retssystem, herunder det danske retssystem, dets grundlæggende værdier, systematik, indre sammenhæng (kohærens), og hvordan denne sammenhæng opnås.
  • Identificere retskilderne og redegøre for hvorledes disse skabes.
  • Redegøre for og bedømme samspillet mellem forskellige retskilder og retskildetyper.
  • Identificere og redegøre for forskellige retskildeteorier.
  • Identificere og skelne mellem forskellige regeltyper, f.eks. pligtregler, kompetenceregler mv.
  • Redegøre for lovgivningssprogets betydning i retsanvendelsen.
  • Identificere og redegøre for lovgivningsfortolkningens betydning i retsanvendelsen, herunder forskelle og ligheder mellem fortolkning af forskellige typer af lovgivning, love, EU-retsakter mv.
  • Identificere og redegøre for forskellige typer af retsprincipper og retsgrundsætninger, deres betydning i den retlige argumentation og retskildestatus.
  • Identificere og redegøre for løsning af retlige problemer, hvor retsanvenderen skal formulere eller konstruere den retlige præmis (”forholdets natur”).
  • Identificere og redegøre for ligheder og forskelle mellem domme afsagt af danske domstole, EU-Domstolen og Den europæiske Menneskerettighedsdomstol.
  • Redegøre for hvorledes domme analyseres, og hvilken betydning de har i retsanvendelsen.
  • Identificere og redegøre for den private retsdannelse i form af praksis, kontrakter, foreningsvedtægter, sædvaner mv.
  • Identificere og redegøre for retspolitik i praksis, således som den kommer til udtryk ved Højesteret i det lovforberedende arbejde i udvalg og i retsvidenskabelig praksis.
  • Identificere og redegøre for betydningen af fremmed ret i dansk ret, den komparative metode og forskellige retsfamilier.
  • Redegøre for retsvidenskabens begreber, opgaver og metoder.
  • Identificere og redegøre for lighederne og forskellene mellem juridisk metode og retsvidenskabelig metode.
  • Formidle den opnåede viden og kunnen i et klart sprog og i en velstruktureret form.

Prøveform: Skriftlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 

Omfang: 5 ECTS

Placering på Modul 1: 2. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.