Modulbeskrivelser

Statsforfatningsret

Indhold:

Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Med naturligt udgangspunkt i grundloven behandles reglerne om de øverste statsorganers tilblivelse og virksomhed. Disse regler handler om, hvorledes de øverste statsorganer dannes, og hvilke beføjelser disse statsorganer har over for hinanden og borgerne. Endvidere behandles grundlovens frihedsrettigheder (menneskerettigheder), der giver borgerne en række rettigheder i forhold til statsmagten.   

Udbytte:
Det overordnede mål for statsforfatningsretten er, at studerende efter at have deltaget i undervisningen kan:

  • beskrive indholdet af statsforfatningsrettens regler
  • gøre rede for statsforfatningsrettens grundbegreber
  • kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til statsforfatningsrettens regler og angive en relevant løsning
  • argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion i tilfælde af fortolkningstvivl
  • vurdere relevansen og betydningen af retspraksis og lovgivningspraksis i forhold til en forfatningsretlig problemstilling.

For at opnå topkarakter ved den mundtlige eksamen skal den studerende kunne dokumentere opfyldelse af ovenstående mål i et klart og præcist sprog under anvendelse af juridisk terminologi. 

Prøveform: Faget afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 15 ECTS.

Varighed: 1 semester

Vægt: 25 ECTS-point over to semestre (Forvaltningsret 1 og 2)

Forvaltningsret 1

Indhold:

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens beslutninger og intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder legalitetsprincippet, hvilket bl.a. vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder.

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes Folketingets Ombudsmand. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Udbytte:

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Forvaltningsret 1 kvalificerer de studerende til at gennemføre faget Forvaltningsret 2

Prøveform:

Der afholdes en 24-timers hjemmeopgave. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med bestået/ikke bestået.

Omfang: 5 ECTS

Placering på modul 2: 5. semester.

Undervisningsform: Holdundervisning.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Vægt: 25 ECTS-point over to semestre (Forvaltningsret 1 og 2).

Forvaltningsret 2

Indhold:

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens beslutninger og intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket bl.a. vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder.

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene mod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes Folkertingets Ombudsmand. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Udbytte:

Forvaltningsret skriftlig

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Den studerende bør efter at have fulgt undervisningen i relation til eksempler eller hændelsesforløb kunne:

  • identificere forvaltningsretlige problemstillinger
  • fremfinde/angive relevante retskilder (lovbestemmelser, retsgrundsætninger, praksis mv.)
  • anføre teoriens eventuelle stilling til problemet
  • på denne baggrund analysere problemstillingen i forhold til gældende regler
  • argumentere for og imod forskellige løsninger og angive en begrundet konklusion
  • rådgive om hvilke skridt det på denne baggrund kan være hensigtsmæssigt at tage (f.eks. med hensyn til klagemuligheder, indbringelse for ombudsmanden eller domstolene)
  • formulere opgavebesvarelserne i et klart juridisk sprog

Forvaltningsret mundtlig

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Den studerende bør efter at have fulgt undervisningen kunne:

  • beskrive indholdet af de forvaltningsretlige regler
  • gøre rede for forvaltningsrettens grundbegreber
  • kvalificere og relatere enkle konkrete problemstillinger i forhold til de forvaltningsretlige regler
  • argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion
  • vurdere relevansen og betydningen af forskellige regeltyper, herunder praksis (domme, ombudsmandsudtalelser og administrativ praksis) i forhold til en forvaltningsretlig problemstilling
  • formulere sig i et klart juridisk sprog

Prøveform:

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Prøverne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende:

  • En mundtlig prøve med forberedelsestid, men uden andre hjælpemidler end ukommenterede love. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit.
  • En skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles tre opgaver, for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen.

Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul 3. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 02 ved hver af de to eksaminer i faget.

Omfang: 20 ETCS

Placering på modul 2: 6. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Folkeret og internationale menneskerettigheder

Folkeretten gælder for staterne på det internationale niveau og dermed også for den danske stat. I faget behandles de forskellige folkeretlige aktører og kategorier af folkeretlige regler, herunder regler om traktaters indgåelse og traktatfortolkning. Andre centrale emner er de folkeretlige principper for den indbyrdes afgrænsning af staternes kompetence (jurisdiktion), folkerettens virkning på nationalt niveau samt de internationale følger af et folkeretsbrud. Udvalgte retsområder gennemgås, eksempelvis de folkeretlige regler om magtanvendelse, regler om immunitet og aspekter af den internationale havret.

De internationale menneskerettigheder behandles med udgangspunkt i de forskellige folkeretlige regelsæt og institutioner, der er oprettet til beskyttelse af menneskerettigheder på globalt og regionalt plan. Hovedvægten vil blive lagt på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Indholdet af disse regelsæt og deres anvendelsesområde vil blive belyst gennem uddybende behandling af centrale rettigheder. Der fokuseres i den forbindelse på samspillet mellem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EU-domstolen samt på betydningen af de europæiske menneske- og grundrettigheder i national ret.

Udbytte:

Målet for undervisningen i faget Folkeret og internationale menneskerettigheder er, at de studerende - efter at have deltaget i undervisningen - kan:

·          angive folkerettens grundbegreber og grundprincipper

·          gøre rede for indholdet af de almindelige regler i folkeretten samt udvalgte retsområder, herunder centrale bestemmelser i EMRK og EU’s charter om grundlæggende rettigheder

·          forklare og illustrere betydningen af de forskellige retskilder på fagets område, herunder international retspraksis

·          anvende folkeretlige regler, herunder udvalgte menneskerettigheder, på konkrete problemstillinger

·          argumentere for og imod forskellige løsninger og begrunde en konklusion

·          dokumentere opfyldelse af læringsmålene ved fremstilling i et klart og præcist juridisk sprog.

Prøveform:

Faget afsluttes med en 20-minutters mundtlig eksamen uden forberedelsestid. Anviste hjælpemidler til eksamen er traktater mv. i nærmere fastsat omfang.

Omfang: 5 ECTS

Placering på modul 2: 5. semester

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


EU-ret

Indhold:

EU-retten er et retssystem, som adskiller sig fra den traditionelle folkeret ved, at en del af de EU-retlige regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne. EU-retten henvender sig således ikke blot til medlemsstaterne, men skaber også i et vist omfang direkte pligter og rettigheder for medlemsstaternes borgere.

Undervisningen i EU-ret omfatter dette særegne retssystems grundtræk. EU-institutionernes opbygning og funktioner gennemgås. De forskellige kategorier af EU-retlige regler omtales, og det gennemgås, hvordan disse får virkning i national ret. Endvidere behandles forholdet mellem EU-ret og national ret, og kompetencefordelingen mellem EU-Domstolen og de danske domstole omtales. Endelig gennemgås de grundlæggende regler om fri bevægelighed for varer, personer, selskaber og tjenesteydelser som danner fundamentet for etableringen af det indre marked. Slutteligt introduceres det, hvordan det indre marked realiseres gennem en harmonisering af national ret.

Udbytte:

Målet for undervisningen er, at de studerende – efter at have deltaget i undervisningen – kan:

·          angive EU-rettens grundbegreber og retskilder

·          redegøre for indholdet af de grundlæggende regler i EU-retten

·          forklare betydningen af praksis fra EU-Domstolen

·          diskutere forskellige løsninger på almindelige EU-retlige problemstillinger og – med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser og praksis – begrunde en konklusion

·          dokumentere opfyldelse af læringsmålene i et klart og præcist juridisk sprog.

Prøveform:

Faget afsluttes med en skriftlig stedprøve med en varighed på 4 timer. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Omfang: 10 ECTS

Placering på modul 2: 7. semester

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Strafferet og straffeproces

Indhold:

Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltningsret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstatningsretten. Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager.

Faget skal give den studerende kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Den studerende skal primært kunne vurdere, om et konkret beskrevet forhold falder ind under en eller flere af de centrale bestemmelser i straffeloven. I strafferetsplejen skal den studerende kende de centrale regler for politiets efterforskning, anklagemyndighedens beslutninger – primært selve tiltalerejsningen – domstolenes behandling af sager i 1. instans og reglerne om forsvarets beføjelser. Derimod kræves ikke kendskab til ankebehandlingen eller til reglerne om straffens fuldbyrdelse.

Som noget nyt indføres der et introducerende forløb til kriminologien og straffuldbyrdelsesretten. Formålet er dels at give de studerende en bedre helhedsforståelse af strafferetten, dels at sikre at studerende, der ønsker at skrive bachelorprojekt inden for et af disse emner, vil have bedre forudsætninger herfor.

Udbytte:

Med udgangspunkt i beskrivelsen af et før eksamen på forhånd ukendt begivenhedsforløb skal studenten demonstrere sin evne til at anvende juridisk metode ved igennem en sprogligt klar og fagligt velargumenteret skriftlig analyse at:

  • identificere mulige strafbare handlinger (forbrydelser)
  • fortolke de enkelte relevante straffebestemmelser og afgøre hvilken eller hvilke, der bør anvendes
  • fortolke reglerne i straffelovens almindelige del og afgøre, om de samlede betingelser for strafansvar er opfyldt
  • identificere om et eventuelt strafansvar giver anledning til særlige sanktioner, eller om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder
  • identificere eventuelle straffeprocessuelle problemer og angive deres løsning ud fra retsplejeloven
  • identificere problemer henhørende under straffuldbyrdelsesretten og angive deres løsning ud fra straffuldbyrdelsesloven.

Prøveform:

Prøven er skriftlig.

Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Omfang: 20 ECTS-point.

Placering på Modul 2: 6. og 7. semester.

Undervisningsform: Der undervises i faget på Modul 2 på 6. og 7. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.

Retslære

Vægt: 5 ECTS-point

Hvor retsdogmatikken typisk er rettet mod at løse problemer inden for gældende ret, er retslære en metadisciplin, der retter sig mod spørgsmål som: Hvad er gældende ret? Hvad forstås ved et retssystem? Kan der stilles indholdsmæssige eller formmæssige krav til retsregler? Hvilke(n) metode(r) anvendes for at finde frem til gældende ret? Kan der stilles nærmere krav til den anvendte metode? Hvorledes udfindes det relevante retskildemateriale? Hvilke kriterier kan der gælde for at adskille brugbart eller gyldigt retskildemateriale fra det ugyldige? osv. Emnekredsen er således den samme som inden for retsdogmatikken, men tilgangen er forskellig, idet retslæren ser nærmere på materialet og den måde, retsdogmatikken søger at løse sine opgaver på. Retslæren er almindelig på den måde, at den ikke fokuserer på en enkelt disciplin og der indenfor søger at opstille principper, men generelt ser på retssystemet, retsvidenskaben osv. Grænserne mellem de enkelte fagdiscipliner og den almindelige retslære er dog ikke nødvendigvis skarpe.

Retslære kan underopdeles i forskellige emner: Retsfilosofi kan beskæftige sig med forsøg på sammenhængende forståelser af retten og retssystemet og knytter sig derved til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelse af ligheder og forskelle i videnskabelige metoder, og retskildelære beskæftiger sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. Andre delemner er også mulige.

Indføringen i faget er lagt op således, at der gives et indtryk af faget både nationalt, nordisk, europæisk og internationalt.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen udbydes på Modul II, 7. semester med 20 timer.

Prøve:
Der afholdes prøve i maj/juni og i december/januar. Prøven afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Spørgsmål vil blive opslået på Juridisk Institut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studerende har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit.

Forvaltningsret 1 + 2

Vægt: 25 ECTS-point over to semestre. Forvaltningsret 1 + 2 kan kun følges samlet.

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder:

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i al

mindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser.

Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Undervisningsform og omfang:
Der undervises i faget på Modul II på 5. og 6. semester på bacheloruddannelsen i jura, tilrettelagt på deltid. Der undervises i alt i 96 timer.

Prøve:

Forvaltningsret 1:
Der afholdes en 24-timers prøve på ved vintereksamen med omprøve i februar og august. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med ekstern censur med bestået/ikke bestået.

Der afholdes endvidere prøver i maj/juni med omprøve i august.

Forvaltningsret 2 (skriftlig/mundtlig):

Den skriftlige og mundtlige prøve, har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende:

Skriftlig prøve:

  • Censur: ekstern censur
  • Bedømmelse: 7-trinsskala
  • Forudsætninger for prøvedeltagelse: Forvaltningsret 1 skal være bestået
  • Bemærkninger: Eksamen i Forvaltningsret 2 – Skriftlig kan omfatte pensum i Statsforfatningsret, dog således at der ikke kan stilles selvstændige spørgsmål eller opgaver heri.

Mundtlig prøve:

  • Censur: ekstern censur
  • Bedømmelse: 7-trinsskala
  • Forudsætninger for prøvedeltagelse: Forvaltningsret 1 skal være bestået.