Modulbeskrivelser

Vægt: 25 ECTS-point over to semestre (Forvaltningsret 1 og 2)

Forvaltningsret 1

Indhold:

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens beslutninger og intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder legalitetsprincippet, hvilket bl.a. vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder.

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes Folketingets Ombudsmand. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Udbytte:

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Forvaltningsret 1 kvalificerer de studerende til at gennemføre faget Forvaltningsret 2

Prøveform:

Der afholdes en 24-timers prøve. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med bestået/ikke bestået.

Omfang: 5 ECTS

Placering på modul 2: 5. semester.

Undervisningsform: Holdundervisning.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Vægt: 25 ECTS-point over to semestre (Forvaltningsret 1 og 2).

Forvaltningsret 2

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens beslutninger og intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket bl.a. vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder.

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene mod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes Folkertingets Ombudsmand. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Udbytte:

Forvaltningsret skriftlig

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Den studerende bør efter at have fulgt undervisningen i relation til eksempler eller hændelsesforløb kunne:

  • identificere forvaltningsretlige problemstillinger
  • fremfinde/angive relevante retskilder (lovbestemmelser, retsgrundsætninger, praksis mv.)
  • anføre teoriens eventuelle stilling til problemet
  • på denne baggrund analysere problemstillingen i forhold til gældende regler
  • argumentere for og imod forskellige løsninger og angive en begrundet konklusion
  • rådgive om hvilke skridt det på denne baggrund kan være hensigtsmæssigt at tage (f.eks. med hensyn til klagemuligheder, indbringelse for ombudsmanden eller domstolene)
  • formulere opgavebesvarelserne i et klart juridisk sprog

Forvaltningsret mundtlig

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Den studerende bør efter at have fulgt undervisningen kunne:

  • beskrive indholdet af de forvaltningsretlige regler
  • gøre rede for forvaltningsrettens grundbegreber
  • kvalificere og relatere enkle konkrete problemstillinger i forhold til de forvaltningsretlige regler
  • argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion
  • vurdere relevansen og betydningen af forskellige regeltyper, herunder praksis (domme, ombudsmandsudtalelser og administrativ praksis) i forhold til en forvaltningsretlig problemstilling
  • formulere sig i et klart juridisk sprog

Prøveform:

Der afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

Prøverne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende:

  • En mundtlig prøve med forberedelsestid, men uden andre hjælpemidler end ukommenterede love. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit.
  • En skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles tre opgaver, for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen.

Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul 3. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 02 ved hver af de to eksaminer i faget.

Omfang: 20 ETCS

Placering på modul 2: 6. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Folkeret og EU-ret

Indhold:

Faget indeholder en gennemgang af såvel den grundlæggende folkeret ogsom EU-retten.

Folkeretten gælder for staterne på det internationale plan og dermed også for den danske stat, men er ikke umiddelbart en del af det danske retssystem. I folkeretten behandles de forskellige kategorier af fol­keretlige regler, derunder navnlig reglerne om, hvorledes traktater indgås og retsvirkningerne heraf. Endvidere omtales de retlige problemer, som knytter sig til forholdet mellem folkeret og national ret, ligesom den internationale beskyttelse af grundlæggende rettigheder beskrives. Endelig behandles den indbyrdes afgrænsning af staternes kompetence.

EU-retten er et retssystem, som adskiller sig fra den traditionelle folkeret ved, at en del af de EU-retlige regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne. EU-retten henvender sig således ikke blot til medlemsstaterne, men skaber også i et vist omfang direkte pligter og rettigheder for medlemsstaternes borgere.

Undervisningen i Den obligatoriske del af EU-retten omfatter dette særegne retssystems grundtræk. EU-institutionernes opbygning og funktioner gennemgås. De forskellige retskilder i EU-retten og deres retsvirk-ning definereskategorier af EU-retlige regler omtales, og det angives, hvilke EU-retlige regler der er umid-delbart anvendelige. Endvidere behandles forholdet mellem EU-ret og national ret, og kompetencefordelin-gen mellem EUF-domstolen og de danske domstole omtales. Endelig gennemgås de centrale bestemmelser i traktaten, der sikrer en fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser (det dele af den materielle EU-ret, herunder reglerne om det iindre marked).

Udbytte:

Målet for undervisningen i faget Folkeret og EU-ret er, at de studerende kan:

  • angive folkerettens og EU-rettens grundbegreber
  • redegøre for indholdet af de almindelige regler i folkeretten og i EU-retten
  • forklare betydningen af praksis (folkeretten: staternes praksis og retspraksis; EU-retten: retspraksis)
  • identificere og klassificere de relevante folkeretlige og EU-retlige problemstillinger
  • diskutere forskellige løsninger på almindelige folkeretlige og EU-retlige problemstillinger og - med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser - begrunde en konklusion
  • dokumentere opfyldelse af læringsmålene ved fremstilling af de folkeretlige og EU-retlige emner i et klart og præcist juridisk sprog

Prøve:
Der afholdes mundtlig prøve uden forberedelsestid og bedømmes ud fra 7-trinsskalaen. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit.

Første prøveforsøg i Folkeret og EU-ret skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul 3. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 02 i dette fag.

Omfang: 10 ECTS-point 

Placering på Modul 2: 5. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Retslære

Indhold:

Formålet med undervisningen i juridisk teori, metode og videnskab (retslære) er at give den studerende indsigt i en række emner og temaer, der har betydning på tværs af de forskellige juridiske fag og discipliner, der indgår i den juridiske uddannelse. Det kan udtrykkes på den måde, at de behandlede emner udgør de juridiske fags almindelige del, mens de forskellige juridiske fag og discipliner udgør den specielle del.

Undervisningen omfatter følgende emner:

  • Retssystemet og retskildelæren
  • Lovgivningen og lovsproget
  • Lovgivningsfortolkning
  • Retsprincipper, almindelige retsgrundsætninger og ”forholdets natur”
  • Privates praksis og sædvaner
  • Komparativ ret
  • Retsvidenskabens opgaver og metoder.

Udbytte:

Efter at have deltaget i undervisningen forventes den studerende at kunne:

  • Identificere og redegøre for hvad der forstås med et retssystem, herunder det danske retssystem, dets grundlæggende værdier, systematik, indre sammenhæng (kohærens), og hvordan denne sammenhæng opnås.
  • Identificere retskilderne og redegøre for hvorledes disse skabes.
  • Redegøre for og bedømme samspillet mellem forskellige retskilder og retskildetyper.
  • Identificere og redegøre for forskellige retskildeteorier.
  • Identificere og skelne mellem forskellige regeltyper, f.eks. pligtregler, kompetenceregler mv.
  • Redegøre for lovgivningssprogets betydning i retsanvendelsen.
  • Identificere og redegøre for lovgivningsfortolkningens betydning i retsanvendelsen, herunder forskelle og ligheder mellem fortolkning af forskellige typer af lovgivning, love, EU-retsakter mv.
  • Identificere og redegøre for forskellige typer af retsprincipper og retsgrundsætninger, deres betydning i den retlige argumentation og retskildestatus.
  • Identificere og redegøre for løsning af retlige problemer, hvor retsanvenderen skal formulere eller konstruere den retlige præmis (”forholdets natur”).
  • Identificere og redegøre for ligheder og forskelle mellem domme afsagt af danske domstole, EU-Domstolen og Den europæiske Menneskerettighedsdomstol.
  • Redegøre for hvorledes domme analyseres, og hvilken betydning de har i retsanvendelsen.
  • Identificere og redegøre for den private retsdannelse i form af praksis, kontrakter, foreningsvedtægter, sædvaner mv.
  • Identificere og redegøre for retspolitik i praksis, således som den kommer til udtryk ved Højesteret i det lovforberedende arbejde i udvalg og i retsvidenskabelig praksis.
  • Identificere og redegøre for betydningen af fremmed ret i dansk ret, den komparative metode og forskellige retsfamilier.
  • Redegøre for retsvidenskabens begreber, opgaver og metoder.
  • Identificere og redegøre for lighederne og forskellene mellem juridisk metode og retsvidenskabelig metode.
  • Formidle den opnåede viden og kunnen i et klart sprog og i en velstruktureret form.

Prøveform:

Der afholdes prøve i maj/juni og i december/januar. Prøven afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Spørgsmål vil blive opslået på Juridisk Institut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studerende har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit.

Omfang: 5 ECTS

Placering på Modul 2: 7. semester

Undervisning: Der undervises i ialt 20 timer.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.


Strafferet og straffeproces

Indhold:

Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltningsret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstatningsretten. Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager.

Faget skal give den studerende kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Den studerende skal primært kunne vurdere, om et konkret beskrevet forhold falder ind under en eller flere af de centrale bestemmelser i straffeloven. I strafferetsplejen skal den studerende kende de centrale regler for politiets efterforskning, anklagemyndighedens beslutninger – primært selve tiltalerejsningen – domstolenes behandling af sager i 1. instans og reglerne om forsvarets beføjelser. Derimod kræves ikke kendskab til ankebehandlingen eller til reglerne om straffens fuldbyrdelse.

Som noget nyt indføres der et introducerende forløb til kriminologien og straffuldbyrdelsesretten. Formålet er dels at give de studerende en bedre helhedsforståelse af strafferetten, dels at sikre at studerende, der ønsker at skrive bachelorprojekt inden for et af disse emner, vil have bedre forudsætninger herfor.

Udbytte:

Med udgangspunkt i beskrivelsen af et før eksamen på forhånd ukendt begivenhedsforløb skal studenten demonstrere sin evne til at anvende juridisk metode ved igennem en sprogligt klar og fagligt velargumenteret skriftlig analyse at:

  • identificere mulige strafbare handlinger (forbrydelser)
  • fortolke de enkelte relevante straffebestemmelser og afgøre hvilken eller hvilke, der bør anvendes
  • fortolke reglerne i straffelovens almindelige del og afgøre, om de samlede betingelser for strafansvar er opfyldt
  • identificere om et eventuelt strafansvar giver anledning til særlige sanktioner, eller om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder
  • identificere eventuelle straffeprocessuelle problemer og angive deres løsning ud fra retsplejeloven
  • identificere problemer henhørende under straffuldbyrdelsesretten og angive deres løsning ud fra straffuldbyrdelsesloven.

Prøveform:

Prøven er skriftlig. Prøven afholdes i slutningen af januar og i august. Der skal på 5 timer redegøres for udfaldet af to kort beskrevne opgaver, således at evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold afprøves. Faget har vægten 20 i det samlede eksamensgennemsnit.

Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Omfang: 20 ECTS-point.

Placering på Modul 2: 6. og 7. semester.

Undervisningsform: Der undervises i faget på Modul 2 på 6. og 7. semester.

Deltidsstuderende er underlagt samme pensum som de fuldtidsstuderende. Pensum fremgår af fagets side i kursuskataloget, se her.