Du er her: Aarhus BSS Center for Undervisning og Læring Forskning og udvikling

Forskning og udvikling

CUL gennemfører praksisnær, universitetspædagogisk forskning på internationalt niveau. Det betyder:

  • at vi arbejder med pædagogiske problemstillinger vedr. læring og undervisning på universitetet. Det sikrer synergi mellem det, vi forsker i, og det, vi underviser i, ligesom det sikrer relevans og kvalitet i de udviklings- og rådgivningsopgaver, vi løser.
  • at vi som hovedregel arbejder med empiri, der er baseret på data fra Aarhus BSS og Aarhus Universitet. Det sikrer, at vores forskning er anvendelig og kan bruges af universitetets undervisere og ledelse som direkte afsæt for udvikling af fag og uddannelser
  • at forskningen knytter an til litteraturen på feltet og samtidig bidrager til international forskning gennem artikler, bøger og konferenceoplæg

Vores forskning dækker de centrale undervisningsformer på Aarhus BSS, forelæsning, holdundervisning og vejledning, samt en række strategisk vigtige indsatsområder som brug af Edu-It, feedback, internationalisering og kvalitetssikring af undervisningen.

Samlet demonstrerer vores projekter en metodisk bredde, som er vigtig for at vi kan imødekomme den variation af fagligheder og behov som Aarhus BSS har. Metodisk arbejder vi både med kvantitative og kvalitative metoder og systematiske literature reviews.

Flere af forskningsprojekterne er eksternt finansierede, mens andre er finansierede af strategiske midler fra fakultets- og universitetsledelsen som led i større udredningsarbejder på Aarhus BSS og AU. Desuden har vi aktuelt to ph.d.-projekter på centret.

Nedenfor er en liste over de forsknings- og udviklingsprojekter, som CUL er involveret i.

Interaktion mellem underviser og studerende i holdundervisning


Holdundervisning er en vigtig del af uddannelserne på Aarhus BSS. Her møder de studerende underviserne på nærmest hold. Her har de studerende mulighed for at øve sig og anvende det, de lærer mellem timerne. Her har de studerende mulighed for at prøve deres viden af og få feedback.

Holdundervisning har således et stort læringspotentiale, og på CUL forsker vi i, hvordan dette potentiale forløses bedst muligt. Det gør vi ved at undersøge interaktionen mellem studerende og undervisere og analysere, hvilke undervisningspraksisser der bedst muligt støtter de studerende i at engagere sig i undervisningen såvel som uden for undervisningen.

Kontakt

Udvalgte publikationer

Herrmann, K. J., & Bager-Elsborg, A. (2018). Når forberedelse er en pligt, og undervisningen er et privilegium: et casestudie af universitetsstuderendes forberedelsespraksis. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 13(24), 37-54.

Herrmann, K. J. (2013). The impact of cooperative learning on student engagement: Results from an intervention. Active Learning in Higher Education, 14(3), 175-187.

Herrmann, K. J. (2014). Learning from tutorials: a qualitative study of approaches to learning and perceptions of tutorial interaction. Higher Education, 68(4), 591-606.

Herrmann, K. J., & Bager-Elsborg, A. (2014). Effektiv holdundervisning: en håndbog for nye undervisere på universitetsniveau. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Bager, A. J., & Herrmann, K. J. (2013). ”Du skal ikke stikke næsen for langt frem”: Et studie af normer for deltagelse og forberedelse blandt førsteårsstuderende. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 8(15), 36-46.

Vejledning på projekter, specialer og Ph.d.’er

Vejledning er i dag en udbredt, vigtig og ressourcekrævende undervisningsform ved Aarhus BSS. Derfor er der brug for systematisk viden om hvad der kendetegner kvalificeret vejledning og hvordan den kan videreudvikles.

På CUL forsker vi både i vejledning af BA-projekter, specialer og ph.d.-afhandlinger. Forskningen er primært baseret på data fra store spørgeskemaundersøgelser. Analyserne har sat fokus på en lang række emner fra studerendes selvstændighed i kandidatspecialer til betydningen af ekstern finansiering i ph.d.-projekter.

Contact

Pædagogisk værdi af Edu-IT


CULs forskningsprojekter inden for educational IT undersøger den pædagogiske værdi af læringsteknologi i universitetsundervisning og -læring på Aarhus BSS. Projekterne fokuserer særligt på studerendes oplevelse og læringsudbytte af læringsaktiviteter, der gennemføres helt eller delvist ved hjælp af læringsteknologi. Projekterne skal give viden om, hvad der kendetegner hensigtsmæssig brug af læringsteknologi i (primært) campus-baseret universitetsundervisning, og hvordan den kan videreudvikles.

Forskningen, der er undervejs, er primært baseret på data fra interviews, kursusevalueringer og systematiske reviews. Analyserne har sat fokus på en lang række emner fra studerendes engagement i forhold til bl.a. oplevet mulighed for at kunne anvende faglige kompetencer til forholdet mellem teknologiunderstøttede læringsaktiviteter og fagets andre elementer.

Kontakt

Udvikling og sikring af kvalitet i de videregående uddannelser


Uddannelseskvalitet er en vigtig sag, både for institutionerne, de studerende og samfundet som helhed. På Aarhus BSS udgør måling af kvalitet derfor et vigtigt element i udviklingen af undervisnings –og læringsmiljøer af høj kvalitet, der kan udstyre de studerede med den viden og de færdigheder, de har brug for efter endt uddannelse.

På Center for Undervisning og Læring søger vi gennem evaluering og forskning at bidrage til at sikre et solidt afsæt for at diskutere kvalitet og ikke mindst sikring og udvikling heraf. Nedenfor finder du en oversigt over igangværende projekter.

Samlet liste over CULs publikationer