Speakers' Corner

Der findes masser af talent og innovative mennesker i Danmark. Med Speakers' Corner vil vi hylde et af disse talenter.

Speakers' Corner

Der findes masser af talent og innovative mennesker i Danmark. Med Speakers' Corner vil vi hylde et af disse talenter.


Hvorfor Speakers' Corner?

Der findes masser af talent og innovative mennesker i Danmark. Med Speakers' Corner hylder vi et af disse talenter. Vi ved pt. ikke, hvem der kommer på podiet. DU er nemlig med til at bestemme, hvem der fortjener en plads på scenen ved at nominere spændende kandidater. Vinderen offentliggøres den 11. november.

Fokus på kvinder med succes

Speakers' Corner er et åbent tidsrum på Back to Business, hvor vi giver plads til en spændende start-up. Måske sidder du selv i en start-up og har lyst til at dele jeres historie? Måske har du investeret i en virksomhed med stort potentiale, som fortjener at blive hørt og set? Eller måske kender du bare en værdig kandidat?

Diversitet bør i dag være et strategisk fokusområde for alle ledere, fordi diversitet skaber bedre grundlag for innovation og vækst. Når vi ser på start-ups, så har vi desværre for få kvindelige iværksættere i Danmark. Ifølge Erhvervsministeriet var andelen af nye virksomheder stiftet af kvinder i 2012 på 34 procent, mens den i 2017 var nede på 26 procent. Heldigvis findes der flere gode eksempler på start-ups startet af kvinder. Det er dem, vi gerne vil hylde på Speakers' Corner 2019. Ikke fordi det er kvinder, men fordi vi tror på, at diversitet gør Danmark rigere. Derfor har vi i år fokus på start-ups stiftet af eller sammen med kvinder.

Alle kan nominere kandidater til Speakers' Corner. Den heldige vinder får 20 minutters taletid på Back to Business. Udvælgelsen foretages af Back to Business-styregruppen på baggrund af de nomineredes opfyldelse af kriterier samt indkomne stemmer.

Vinderen får inden konferencen personlig vejledning og feedback på præsentationen af en professionel coach.

Nominerede virksomheder/personer vil løbende blive opdateret på hjemmesiden.

Sidste års vinder Simon Staack, emplate

"Jeg var så privilegeret at få muligheden for at tale til Back to Business 2018, som en del af Speakers' Corner. På mange måder en lærerig oplevelse. Specielt den professionelle sparring på mit oplæg, som blev tilbudt i ugerne op til konferencen, var værdifuld. Ud over denne sparring gav opmærksomheden, både på dagen og efterfølgende, mange spændende henvendelser, hvor blandt andet ledende personer i større danske IT-virksomheder har rakt ud med hjælp til vores internationaliseringsproces. Jeg håber, at næste års vinder af Speakers' Corner vil benytte sig af sparringen i forhold til oplægget. Det er det hele værd.

Generelt vil jeg bemærke, at det var et yderst professionelt eksekveret event med en håndfuld meget prominente speakere og et rigtig flot fremmøde af deltagere fra en stor del af ledende virksomheder i Danmark. Et fornemt selskab at være repræsenteret i. Jeg vil på det kraftigste anbefale Back to Business til andre, der måtte overveje at deltage i fremtiden."

Tidsplan:

  • Frem til den 10. oktober 2019 kan alle nominere kandidater ud fra nedenstående kriterier.
  • Fra den 11. oktober til den 31. oktober 2019 kan der stemmes på nominerede kandidater.
  • Den 11. november offentliggøres navnet på vinderen her på siden.
  • Den 20. november 2019 holder vinderen oplæg på Back to Business 2019.

Kriterier:

Det vi søger er ikke kun en enkeltperson, men også forretningsmodelen/virksomheden bag. Det skal således som udgangspunkt være en kommerciel virksomhed. Dette udelukker naturligvis ikke, at virksomheden kan arbejde med problematikker som bæredygtighed, sundhed eller lign. Nominerede kandidater vurderes bl.a. ud fra disse parametre.

  • Virksomheden/forretningsmodelen skal være skalerbar
  • Max. 7 år gammel virksomhed med dansk CVR-nr.
  • Min. 1 mio. kr. i omsætning eller 1/2 mio. kroner i bruttoresultat
  • Min. 1 kvindelig ejer/partner
  • Har allerede skabt gode resultater, fx: Omsætningsvækst, indtjeningsvækst, medarbejdervækst, produktudvikling og har demonstreret vækstpotentiale.