Aarhus BSS
sommerfest

Fredag den 16. august 2019
Aarhus

Tilmeld dig Se bands

Ny-sommerfest-grafik-web-1531NYNY-01

Fredag den 16. august 2019

Sommerfest 2019

Aarhus BSS inviterer igen i år alle alumner, kandidatjubilarer, tætte samarbejdspartnere og medarbejdere til sommerfest fredag den 16. august 2019.

Der er endnu engang lagt op til en hyggelig og uhøjtidelig fest med livemusik, drinks og street food i Universitetsparken, samt faglige oplæg og paneldebat om eftermiddagen i Aulaen.

På musikfronten kan du i år glæde dig til Peter Sommer, Nicklas Sahl, Scarlet Pleasure og Sanne Salomonsen.

Gense tidligere studiekammerater, kollegaer og samarbejdspartnere, og nyd en dag med god stemning, mad for enhver smag, fest og musik.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig dag og aften!

Universitetsparken står i grønne farver under en tidligere sommerfest.
Universitetsparken står i grønne farver under en tidligere sommerfest.




Solen skinner på aulaens vinduer under en skyfri himmel.
Solen skinner på aulaens vinduer under en skyfri himmel.

Faglige oplæg og paneldebat

Fra filantropi til forretning (arrangementet er udsolgt)

Forud for sommerfesten indleder vi eftermiddagen med et stærkt fagligt program, hvor du kan se frem til at høre forskere, politikere og erhvervsledere debattere FN’s Verdensmål under overskriften ”Fra filantropi til forretning”.

Det faglige program foregår i Aulaen på Nordre Ringgade.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Program

14.00-14.10          
Velkomst
Thomas Pallesen, dekan, Aarhus BSS
Intro v/moderator Peter Mogensen, direktør, Kraka

​14.10-14.30
Vækst og bæredygtighed
Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus BSS

​14.30-14.50
Tænker forbrugerne bæredygtighed, når de køber ind - eller taler de bare om det?
Jessica Aschemann-Witzel, professor, Aarhus BSS

​14.50-15.10
Stop madspild er god forretning og sund fornuft
Mette Lykke, CEO, Too Good To Go

​15.10-15.40
Debat: Hvorfor overhovedet bekymre sig om FN’s Verdensmål?

> Mette Lykke, CEO, Too Good to Go
> Jacob Bundsgaard, borgmester, Aarhus Kommune
> Steen Hildebrandt, professor emeritus, Aarhus BSS

15.40-16.10
Bæredygtig pause

​16.10-16.50
Debat: Buzzword eller business? Skaber bæredygtighed værdi for kerneforretningen?
> Anne Broeng, Bestyrelsesmedlem/-formand, Velliv, Velux, NNIT m.fl.
> Henrik Burkal, CEO, REMA 1000
> Bjarne Normann Madsen, VP CFO, ECCO
> Bent Hübertz, CMO, KLS PurePrint

16.50-16.55
Uddeling af årets alumne-pris





Musik og bands

Musik og bands

Peter Sommer

Peter Sommer
Singer-songwriter
Kl. 18.00

Peter Sommers femte album ’Elskede at Drømme, Drømmer om at Elske’ fra 2018 har været en kunstnerisk og kommerciel triumf, der har cementeret hans status som en af landets skarpeste sangskrivere.

Sanne

Sanne Salomonsen
Hele Danmarks Rockmama
Kl. 18.45

Sanne Salomonsen er om nogen folkets sangerinde og nærmest synonym med kvindestemmen i dansk rock: Ofte efterlignet, aldrig overgået. Hun har da også i tidens løb modtaget de fleste af de priser, man kan få i det musikalske Danmark, med IFPI´s Ærespris i 2005 som den foreløbige kulmination.

Nicklas Sahl

Nicklas Sahl
Singer-songwriter
Kl. 21.00

Med sin anmelderroste debut-EP ”Planets” har Nicklas Sahl markeret sig som en af de mest talentfulde nye kunstnere på den danske musikscene. Det jyske stjerneskud brød igennem i 2018, og singlerne ”Hero”, ”New Eyes” og ”Planets” har allerede rundet 10 mio. streams på Spotify.

Scarlet Pleasure

Scarlet Pleasure
Popband
Kl. 23.00

Scarlet Pleasure er et af tidens største og mest progressive popnavne med udsolgte koncerter, over 80 mio. streams på Spotify og adskillige priser i bagagen – senest tre GAFFA-priser 2018 for bl.a. Årets danske band og Årets danske udgivelse.





Festprogram i Universitetsparken

17:00: Dørene og madboderne åbner

18.00-18.30: Peter Sommer

18.45-19.30: Sanne Salomonsen og Hit Orchestra (Hit Orchestra starter)

20.45-21.00: Velkomst, Thomas Pallesen, dekan, Aarhus BSS

21.00-22.00: Nicklas Sahl

23.00-23.45: Scarlet Pleasure

23.45-02.00: Lounge-DJ Steven Williams

02.00: Festen slutter

Universitetsparken bliver lyst op af lamper under tusmørket ved en tidligere sommerfest på Aarhus BSS..
Universitetsparken bliver lyst op af lamper under tusmørket ved en tidligere sommerfest på Aarhus BSS.




En bod står for at lave madpandekager til deltagerne ved en tidligere sommerfest.
En bod står for at lave madpandekager til deltagerne ved en tidligere sommerfest.

Street food

På festpladsen finder du en farverig blanding af madboder med talentfulde gadekokke, som er sammensat af folkene bag SMUKfest. Du bestemmer selv, hvad og hvornår du spiser.

Du kan bl.a. få thailandske retter, burger, fish 'n' chips, pasta, pandekager med fyld, pølser og hotdogs mv.

Du får 20 mad- og drinksbilletter udleveret ved indgangen, når du ankommer. De kan indløses i de forskellige boder. Der er mulighed for at købe ekstra mad- og drinksbilletter på festpladsen.OBS: Betaling kan kun ske med Dankort eller MobilePay.






Tilmelding

 

Du kan tilmelde dig sommerfesten i Universitetsparken og/eller de faglige oplæg og paneldebat i Aulaen om eftermiddagen.

  • Oplæg og paneldebat: Fra Filantropi til forretning (kl. 14:00-16:55) (udsolgt)

  • Sommerfest i Universitetsparken (kl. 17:00-02:00)

Deadline for tilmelding er den 6. august.
Der er dog et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Et band spiller koncert på scenen, mens publikum ser på. Teltet bliver lyst op af scenelys.

Praktisk information

Praktisk information



Hvem deltager?

Se, hvem der allerede har tilmeldt sig

Find vej

Sommerfesten holdes i den nedre del af Universitetsparken, Aarhus Universitet

Indgang til festpladsen: C.F. Møllers Allé

Kort over festpladsen

Transport

Parkeringsmuligheder på dagen

Den 16. august kan man frit parkere på alle ParkZone medarbejderparkeringspladser i Universitetsparken og Trøjborgvej 82-84. Dette gælder udelukkende de parkeringsarealer, hvor der er opsat sorte ParkZone skilte med overskriften ”AU medarbejderparkering”. Se parkeringsarealerne her.

Vær opmærksom på, at parkeringspladserne ved Naturhistorisk Museum og Steno Museet ikke er omfattet. Ligeledes er parkering langs de offentlige veje i Universitetsparken stadig i henhold til skiltning fra Aarhus Kommune (vær her opmærksom på evt. tidsbegrænsning).

Selvom der er gratis parkering på medarbejderparkeringspladserne denne dag, er der stadig et begrænset antal p-pladser, og det kan derfor være en god idé at bruge offentlig transport.

Se mere om offentlig transport på Midttrafik

Mad og drikke

Der vil være forskellige boder med mad og drikke på festpladsen. Når du er tilmeldt festen, får du 20 mad- og drinksbilletter udleveret ved ankomst, som kan bruges i de forskellige boder.

Madboderne vil løbende blive præsenteret på her på siden.

Du kan købe ekstra mad- og drinksbilletter på festpladsen.

Bemærk: Betaling kan kun ske med Dankort eller MobilePay.

Mad og drikke må ikke medbringes på pladsen.

Garderobe

Der vil være bemandet gratis garderobe på festpladsen.