Du er her: Aarhus BSS Samarbejde Kurser og netværk Digital forvaltningsret

Digital forvaltningsret

  • Digital forvaltning - hvad er nyt?

Få kompetencer til at indgå i den nutidige digitaliserede forvaltning som jurist. I takt med at (også) den offentlige sektor bliver mere digitaliseret, har du måske brug for ny indsigt i de retlige aspekter i den moderne digitaliserede forvaltningsmyndighed. På dette kursus vil du arbejde med at identificere og håndtere problemstillinger og sagsbehandling forbundet med digitaliseringsprocesser.

Fakta om kurset

Dato: 13. marts 2018

Tid: kl. 9-16

Hvor: Aarhus BSS, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V

Pris: DKK 5.400 ekskl. moms. Priserne er inklusiv materiale og forplejning

Tilmelding: 27. februar 2018


Målet med kurset

Bemærkede du, at ombudsmanden i 2017 fortalte, at hele fundamentet for den digitale forvaltning drives ulovligt?

- Finansministeriet havde overset, at delegationslæren også gælder for NemID.

Eller lagde du i 2014 mærke til, at der bag den store opmærksomhed om de mange, tabte milliarder ved SKATs stort anlagte inddrivelsessystem, EFI, lå en banebrydende ombudsmandsudtalelse om forsvarlig forvaltning, der med lynets hast er blevet fundamentet for en helt ny digital forvaltningsret?

- Skatteministeriet havde overset, at der for udvikling og brug af offentlige it-løsninger gælder et ulovbestemt pricip om forvaltningsret by design og et krav om konsekvensanalyse.

Eller har du bare lyst til at kende ny praksis og få et billede af den rivende udvikling, som forvaltningsretten er inde i? Kurset ’Digital Forvaltningsret’ opgraderer din viden på området.

Program

Kurset strækker sig over 1 dag (9.00-16.00). Kurset dækker de væsentligste forvaltningsretlige temaer i den digitale forvaltning. Med andre ord formidles under kurset:

- Viden om den almindelige forvaltningsrets regulering af forvaltningsmyndighedernes udvikling og brug af forskellige teknologiske løsninger.

- Viden om den almindelige forvaltningsrets regulering af forholdet mellem forvaltningsmyndigheder og it-leverandører.

Formiddag - Den almindelige forvaltningsret i den digitale tidsalder
Om formiddagen opridser vi, hvordan den almindelige forvaltningsret har betydning for, hvordan it-løsninger skal være opbygget, når de anvendes i den offentlige sektor. Fokus er rettet mod de forvaltningsretlige principper, der er blevet udviklet i ombudsmandspraksis og senere i et vist omfang beskrevet i Justitsministeriets notat om den almindelige forvaltningsret og digitalisering.

Eftermiddag – Samarbejdet med it-leverandører
Denne dag – formiddagen – drejer sig om de forvaltningsretlige princippers betydning for forholdet mellem myndigheder og it-leverandører. Den digitale forvaltnings it-løsninger opdeles i kategorier og der arbejdes med, hvilke rammer den forvaltningsretlige delegations- og tilsynslære sætter ved brug af de respektive teknologier. Databeskyttelsesforordningens beslægtede regel om automatiserede beslutningsprocesser inddrages.

Forberedelse
 Vil du have mest muligt ud af kurset, skal du læse udvalgte tekster som forberedelse inden kursusstart. Du modtager teksterne i god tid.

Dine undervisere

Lektor i forvaltningsret og persondataret, ph.d. jur. Hanne Marie Motzfeldt. Hanne Marie er forsker og underviser i forvaltningsret og persondataret på SDU, leder af det tværfaglige forskningsprojekt Legal Informatic Project og en af Danmarks førende eksperter og undervisere i digital forvaltning. Hanne Marie har tidligere været ansat hos bl.a. Folketingets Ombudsmand.

Hvem er deltagerne?

Kurset er aktuelt for dig, som arbejder som jurist hos kommunerne, nævnenes hus, patientombudet, jurister på hospitalerne og tilsvarende offentlige, juridiske arbejdspladser i det offentlige. Men kurset er også relevant for dig, som sidder hos et advokatfirma, KMD mv.

 

Gyldig efter- og videreuddannelse for revisorer og advokatfuldmægtige

Kurset opfylder som udgangspunkt betingelserne for obligatorisk efter- og videreuddannelse for revisorer, advokater og advokatfuldmægtige. Kravet er dog, at deltagerne selv skal kunne dokumentere, at uddannelsen har relevans for eget faglige virke.

Kontakt

PURE fejl
PURE serveren er i øjeblikket ikke tilgængelig.

Dit udbytte

På kurset vil du få indblik i:

  • Princippet om indbygget forvaltningsret (by design).
  • Princippet om forvaltningsret via indstillinger (by default).
  • Det forvaltningsretlige krav om konsekvensanalyse (impact assessment).
  • Forvaltningsrettens krav til aftaler med it-leverandører.
  • Forvaltningsrettens krav til tilsyn med it-leverandører.