Du er her: Aarhus BSS Samarbejde Kurser og netværk Design Thinking

Design Thinking

Få indblik i hvordan du udvikler nye spændende produkter, som kunderne ikke kan stå for. Metoderne fra Design Thinking kan hjælpe til at frigøre dit kreative potentiale og støtte virksomheden i at blive mere innovativ, samtidig med at udviklingshastigheden øges og usikkerheden i produktudviklingen reduceres.

Fakta om kurset

Dato: 24.-26. januar 2019

Tid: kl. 9.00 - 16.00

Sted: Aarhus BSS, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V

Undervisningssprog: Dansk/engelsk

Pris: DKK 14.900 ekskl. moms. Priserne er inklusiv kursusmateriale og forplejning
Rabatmuligheder

Tilmeldingsfrist: 10. januar 2019. Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb  


Dit udbytte

På kurset vil du:

  • Opnå viden om udvikling af produkter og serviceydelser, der er mere innovative og skaber værdi for kunderne.
  • Arbejde konkret med metoderne bag Design Thinking og Lean Start-up.
  • Blive bedre til at organisere og igangsætte innovative processer.
  • Lære at stimulere kreativitet og innovationskultur.
  • Innovere med udgangspunkt i kundebehov.
  • Reducere usikkerheden ved produktudvikling.
  • Opnå hurtigere udviklingsprocesser.
  • Forstå værdien af tidlige markedseksperimenter.
  • Anvende værktøjer til hurtige prototyper.

Kontakt

Ella Posselt

AC-fuldmægtig
M
H bygn. 2610/S, S413b
P +4587165963
P +4593508818

Om kurset

På dette 3-dages kursus vil du arbejde med en konkret designudfordring i grupper (gerne din egen) og udvide din værktøjskasse med nytænkning på en sjov og uformel måde.

De fleste produkter og services, der lanceres, opnår ikke succes, fordi kunderne reelt ikke efterspørger dem. Desuden er der en stigende efterspørgsel på at få produkterne hurtigere og mere effektivt på markedet. Design Thinking tager udgangspunkt i kundernes behov, især de behov der er svære for kunderne at italesætte. Det handler om at vende processen på hovedet og starte med dyb indsigt i kundebehov og hurtigt derefter få afprøvet de løsningsideer, der opstår, og skabe en udvikling, der sætter mennesket i centrum. Der suppleres med teknikker fra Lean Start-up metoden, der har fokus på at designe og gennemføre markedseksperimenter med det formål hurtigt og effektivt at teste ideen med potentielle kunder.

Hvem er deltagerne?

 

Kurset henvender sig til alle, der arbejder med udvikling af nye forretningsområder samt nye produkter og serviceydelser. Fx Business Development Managers, Product Managers, Marketing Managers, Project Managers og ingeniører i større og mindre virksomheder, både på BtB- og BtC-markeder og i private og offentlige organisationer.

Dine undervisere

Ana Luiza Burcharth, Ph.d, lektor på FDC (Fundação Dom Cabral) og ekstern lektor ved Aarhus BSS. Ana er optaget af de ledelsesmæssige aspekter ved innovation, der involverer eksterne partnerskaber - det vil sige, hvordan virksomheder samarbejder med andre organisationer for at opdage og implementere nye ideer. Forskningsmæssigt arbejder hun med åben innovation, teknologimarkeder, iværksætteri og videnoverførsel. Ana har stor erfaring med undervisning på kandidat- og executive-niveau i emner inden for innovationsledelse og strategi.

Helle Alsted Søndergaard, Ph.d, lektor i Innovationsledelse på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS. Helles forskning har fokus på forskellige aspekter af åben innovation, herunder user innovation og medarbejdernes rolle i generering af nye ideer samt deres holdninger til ekstern viden i innovation. Helle har stor erfaring med undervisning på kandidat- og executive-niveau, bl.a. med fagene ’Innovation Challenge – A Hands on Project’ på cand.merc. og ’Innovationsledelse’ på MBA.

Program

Dag 1: Introduktion til innovationsbegrebet samt Design Thinking metoder og processer. Grupperne sættes i gang med egne udfordringer og arbejdet med forståelse af brugernes behov.

Dag 2: Design Thinking i praksis. Grupperne prøver kræfter med forskellige kreativitetsteknikker og idégenerering. Der vil også være afprøvning af værktøjer, som kan gøre idéer til prototyper.

Dag 3: Design og evaluering af markedseksperimenter med inspiration fra Lean Start-up metoden. Vi slutter dagen af med, at grupperne ’pitcher’ deres løsninger.

Undervisningen vil være interaktiv og foregår som en workshop. Vi skifter mellem introduktion til og diskussion af koncepter, øvelser og praktisk brug af værktøjer. Kurset giver en teoretisk forståelse af Design Thinking og Lean Startup metoderne kombineret med omfattende brug af konkrete eksempler og praktisk knowhow. Deltagerne skal anvende den opnåede viden fra forelæsninger og øvelser i en konkret designudfordring og reflektere i forhold til begreberne.


Andre har også kigget på...