Du er her: Aarhus BSS Samarbejde Kurser og netværk Adaptiv projektledelse

Adaptiv projektledelse

Adaptiv Projektledelse

Mange erfarne projektledere er utrolig dygtige til de teknikker og discipliner, som de er trænet i. Fremtidens projekter kræver dog, at de også bliver dygtige til at reflektere over, hvad de gør, og ikke mindst hvilken impact det har at tage deres læringer med sig til det næste projekt.

Den adaptive tilgang til projektledelse er en overbygning på de traditionelle projektledelsesdiscipliner, men hvor der arbejdes med alternative discipliner, hvor inspirationen kommer fra andre faggrupper, fx fra retorikken. Inspirationen fra andre discipliner er nødvendig for at være i stand til at løse fremtidens opgaver og projekter, der er mere komplekse og strækker sig ud over det naturvidenskabelige felt, som mange projektledere udspringer fra.

Fakta om kurset

Dato: 20. og 21. november 2018

Tid: kl. 9.00 - 16.00

Hvor: Aarhus BSS, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V

Pris: DKK 10.500 ekskl. moms. Priserne er inklusiv materiale og forplejning
Rabatmuligheder

Tilmeldingsfrist: 6. november 2018. Tilmeldingen er bindende efter tilmeldingsfristens udløb


Kontakt

Pernille Hjorth Nielsen

Kursuskoordinator
M
H bygn. 2610, 438
P +4587152361
P +4521841124

Om kurset

Målet med kurset

  • At skabe en forståelse for hvorfor klassisk projektledelse og agile metoder med fordel kan suppleres med den adaptive tilgang til projektledelse i forbindelse med løsning af komplekse projekter.
  • At skabe en forståelse for at kompleksiteten ved fremtidens projekter kræver, at vi lader os inspirere af alternative discipliner og andre fagområder fx design og retorik.
  • At flytte deltagerne fra at være den trænede teknikker til at blive den reflekterende praktikker. For at løse fremtidens mere komplekse opgaver kræver det en bevidsthed hos projektlederen, hvor han/hun bliver dygtige til at reflektere.


Undervisningsform

Undervisningen vil variere, og der veksles således imellem både teoribaserede indlæg, casebaseret undervisning samt workshopsessioner og gruppearbejde. Undervisningen kombinerer teori og praksis og giver deltagerne mulighed for at arbejde med deres egne opgaver fra deres organisation.

Deltagerne skal medbringe pc, da alt materiale vil være tilgængeligt elektronisk.

Kursusmateriale vil være på engelsk, mens kurset afholdes på dansk.

Hvem er deltagerne?

Kurset er relevant for erfarne projektledere, forandringsledere, agile ledere som til dagligt arbejde med projektledelse samt for dig, der arbejder med forretningsprojekter, som inkluderer it-projekter, produktudvikling, organisationsudvikling mv.

Dine undervisere

Ann-Dorte Fladkjær Nielsen er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet. Hun har arbejdet som projektleder i den finansielle sektor i 20 år samt 3 år i detailsektoren. I 2009 blev Ann-Dorte IPMA-certificeret projektleder (IPMA C) og kåret til årets projektleder af Dansk Projektledelse. Fra 2010 til 2012 var hun en del af programledelsen i et af Danmarks største forretning/IT programmer. Undervejs har hun studeret og anvendt de agile metoder og principper, hvilket resulterede i et job som agil coach i 2015.

Per Svejvig er forsker på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Hans forskningsinteresser er inden for projektledelse og forretningssystemer, og han har i de senere år især koncentreret sig om nye tilgange til ledelse af projekter.

Per har skrevet og bidraget med artikler og bogkapitler inden for sine forskningsområder – Pers artikler kan blandt andet findes i International Journal of Project Management, Journal of Information Technology; Scandinavian Journal of Information Systems; Journal of Information Technology Case and Application Research, International Journal of Enterprise Information Systems; International Journal of Business Information Systems; og International and Journal of Services Technology and Management.

Per har en ph.d. i forretningssystemer samt uddannet ingeniør og cand.it. Han har mere end 25 års erfaring fra det private erhvervsliv som projektleder, leder og konsulent. Han er endvidere certificeret senior projektleder (IPMA B) og aktiv i forskningsgruppen under Dansk Projektledelse.

Program

Dag 1

  • Introduktion
  • Fremtidens komplekse opgaver og rethinking project management
  • Adaptiv projektledelse del 1 – konceptuel model for komplekse forandringer
  • Adaptiv projektledelse del 2 – Diamantmodellen
  • Adaptiv tækning i praksis – images of projects
  • Kompetenceområder for at løse komplekse forandringer
  • Afrunding dag 1


Dag 2

  • God morgen og opsamling
  • Strategi, governance og succes
  • Organisatorisk implementering
  • Alternative discipliner (sprog, metaforer og visualisering)
  • Inspiration til valg af fremgangsmåde
  • Designtænkning i projektledelse
  • Afrunding og evaluering

Andre har også kigget på...