Du er her: Aarhus BSS Samarbejde Arrangementer CompanyDATING

CompanyDATING

CompanyDATING er en platform, hvor virksomheder og studerende kan mødes og tale konkrete jobmuligheder og projektsamarbejder. Vi afholder CompanyDATING to gange årligt.

Vi dater igen

  • Dato: 27. september 2018
  • Sted: Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V, S-bygningen 
  • Tid: 16.00-19.00 (opsætning af stand fra 14.00)

 

Kontakt Aarhus BSS Career & Alumni, hvis du ønsker at deltage. Der er begrænsede pladser tilbage.  

For mere information kontakt Peter Hoffmann på e-mail peterhoffmann@au.dk eller mobil 51 22 12 60 


Tilmelding og betaling

Aarhus BSS Career & Alumni Partnere: Gratis

Øvrige virksomheder: 12.500 kr. eksklusiv moms

Er din virksomhed ikke allerede partner eller sponsor, vil vi anbefale, at du tager et kig i vores partnerskabsbrochure. Vidste du, at du som sponsor har mulighed for at deltage i CompanyDATING to gange årligt på Aarhus BSS. I vores partnerskabsmodel får du ligeledes vores synlighedspakke, der fremhæver virksomheden i vores webunivers og i vores karrierecentre i Aarhus og Herning.

Kontakt Aarhus BSS Career & Alumni, hvis du ønsker at deltage. Der er begrænsede antal pladser tilbage. 

Du kan vælge at betale med betalingskort eller du kan vælge at få tilsendt en faktura. Bemærk venligst at betalingsfakturaen vil blive tilsendt efter CompanyDATING.

Du vil modtage en bekræftelse for tilmelding umiddelbart efterfølgende.

Vi opfordrer til, at du lægger din virksomheds jobopslag i AU Job- og Projektbank og skriver CompanyDATING i parentes efter opslagets titel. På den måde har de studerende nem adgang til opslagene forinden og på dagen ved at søge efter CompanyDATING. 

Hvordan foregår CompanyDATING?

Program d. 27. september

  • Kl. 14:00 - 16:00   Mulighed for opstilling af roll ups mv. 
  • Kl. 14:00 - 16:00   Mulighed for at nyde mad og drikke i VIP loungen
  • Kl. 16:00 – 19:00   CompanyDATING – de studerende ankommer

Formålet med CompanyDATING er at give virksomheder en enestående mulighed for at rekruttere kompetente og motiverede studerende fra Aarhus BSS til studiejob, praktikophold, projektsamarbejde, samt graduate programmer og fuldtidsjob.

Hvem kan jeg møde?

Vi markedsfører CompanyDATING bredt til Aarhus BSS bachelor- og kandidatstuderende samt 1. og 2. års alumner.

Se BSS studieretninger her

Vi forventer omkring 1000 deltagende studerende på de tre timer. Deltagerfordelingen er normalvis 70% kandidatstuderende, 25% bachelorstuderende og 5% unge alumner. 

Da det er et åbent arrangement kan i nogle tilfælde også være studerende fra andre AU fakulteter eller andre uddannelsesinstitutioner.

En plads til CompanyDATING inkluderer

Cafèstand:

  • Stand på ca. 2x3 meter: indenfor dette område er det op til virksomheden selv at indrette standen med roll-ups og andet, der kunne være interessant blikfang. NB! Aarhus BSS Career & Alumni forbeholder os retten til at indskrænke en virksomhed, hvis de 2 x 3 meter overskrides. 
  • 1 cafébord dækket med hvid dug og lys
  • Bordskilt med virksomhedslogo
  • Wi-fi
  • Strømstik

Markedsføring:

  • Synlighed af virksomhedens jobopslag over for de studerende og 1. og 2. års alumner på vores online-kanaler
  • Fælles direct mail kampagne til alle kandidatstuderende samt 1. og 2. års alumner
  • Synlighed af jobopslag på Campus dagene op til selve CompanyDATING 

Forplejning:

  • Tapas og drikkevarer til max. 4 deltagere for hver virksomhed
  • Kaffe, the, vand samt sødt vil være tilgængelig under selve eventet

Husk at medbringe roll-ups, virksomhedsbrochurer, markedsføringsmateriale, jobopslag og gerne lidt lækkert til de besøgende.