Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Profil og strategi Akkrediteringer og rankings

Akkrediteringer og rankings

 

Aarhus BSS har de anerkendte internationale akkrediteringer AACSB, AMBA og EQUIS, hvor EQUIS-akkrediteringen er givet til fakultetets to institutter: Virksomhedsledelse og Økonomi.

AACSB, AMBA og EQUIS er de ledende internationale kvalitetssystemer til vurdering, forbedring og akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner inden for "Management and Business Administration". For at leve op til disse akkrediteringer, skal institutionen ikke kun demonstrere, at den er i stand til at yde høj kvalitet, men også at den har et internationalt fokus i dens aktiviteter. Akkrediteringerne er samtidig en indikation af, at institutionen har fundet en god balance mellem høj akademisk kvalitet og professionel relevans, igennem et tæt samarbejde med det nationale og internationale erhvervsliv. Akkrediteringerne er af afgørende betydning for, at en uddannelsesinstitution kan fastholde og styrke sin position i en stadig mere konkurrencepræget branche. De er bestemmende for institutionens brand og for, at den kan tiltrække de rigtige studerende, forskere og samarbejdspartnere. Fornyelse af akkrediteringerne foregår hver 3.-5. år, hvilket sikrer, at der løbende arbejdes på at udvikle og højne kvaliteten i alt, hvad institutionen gør.

Læs mere om de tre akkrediteringer i oversigten til højre.

Kontaktperson
Internationale akkrediteringer: Rådgiver Lone Sanneman Jacobsen

Nationale akkrediteringer

I august 2007 blev det vedtaget, at alle videregående uddannelser udbudt efter universitetsloven skal akkrediteres af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringen er den faglige vurdering, der tages ud fra centralt fastsatte kriterier for kvalitet af eksisterende og nye uddannelser, hvis formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af de videregående uddannelser. 

Kontaktperson
Nationale akkrediteringer: Rådgiver Line Fristrup Andreasen

Rankings

Aarhus Universitet er de seneste år generelt gået frem på de vigtigste internationale universitetsranglister. Blandt mere end 17.000 universiteter på verdensplan er universitetet i top 100 på flere indflydelsesrige ranglister. En god placering giver et forspring i den internationale kamp om at tiltrække og engagere de bedste studerende, forskere og samarbejdspartnere.

Aarhus Universitets placering på ranglisterne

Shanghai Ranking (ARWU)

65 (2017)

National Taiwan University Ranking

86 (2016)

Leiden Ranking

101 (2017)*  

Times Higher Education World University Ranking   109 (2017-18)  

QS World University Ranking

119 (2017-18)

*blandt de største universiteter i verden

Mere om ranglisterne

Læs, hvad ranglisterne måler på, og hvordan Aarhus Universitet har placeret sig de seneste år ved at klikke på links ovenfor. 

Kontaktperson
Spørgsmål omkring rankings: Søren Klit Lindegaard