Stemmen fra dybet: Politikeres toneleje er med til at afgøre valg
En dyb stemme og et kraftigt kæbeparti er vigtige aktiver for højreorienterede politikere. For politikere på venstrefløjen gælder det derimod om at have lidt blødere træk. Sådan lyder konklusionen på baggrund af to nye undersøgelser fra Aarhus Universitet. Undersøgelserne tyder på, at fysiske karakteristika har større indflydelse på vælgernes præferencer end hidtil antaget.
Resultaterne rokker ved idealet om, at vælgerne i demokratiske samfund træffer deres afgørelser efter kølige, nøgterne overvejelser af de forskellige politikeres partiprogrammer. Det fortæller Lasse Laustsen og Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, som står bag forskningen.
”Det er den dybe mandestemme, som appellerer til højrefløjsvælgerne. Mere generelt ser de højreorienterede vælgere ud til at have en præference for nogle, der ser lidt fysisk stærke og maskuline ud, mens venstreorienterede foretrækker nogle, som ser mindre dominerende ud, og virker imødekommende og måske endda lidt feminine,” siger Laustsen.
De nye undersøgelser er et eksempel på, at man ved at variere politologiens redskaber kan opnå en dybere forståelse af politisk adfærd. Det er en tilgang, som har tiltrukket forskere flere steder i verden. Blandt dem er John Hibbing, der er professor i statskundskab ved University of Nebraska-Lincoln i USA.
”Det er en forholdsvis lille niche, men den er i vækst. Det, som Laustsen og Petersen beskæftiger sig med, er både spændende og vigtigt. Nogle vil nok føle lidt ubehag ved tanken om, at vores præferencer bliver styret af kræfter, vi ikke selv helt forstår. Men derfor skal vi jo alligevel beskæftige os med emnet videnskabeligt,” siger Hibbing, der ikke selv har deltaget i arbejdet med undersøgelserne.
En af de nye artikler tager udgangspunkt i amerikansk politik, og viser, at Republikanske vælgere er mere tilbøjelige til at stemme på politikere med dybe stemmer end vælgere fra den Demokratiske lejr. Lasse Laustsen mener, at man kan grave et spadestik dybere for at forstå, hvorfor det forholder sig sådan: Republikanere foretrækker stærke politikere – eller politikere, hvis dybe stemmer får dem til at lyde stærke – fordi de tenderer til at se verden som et farligere og mere truende sted end Demokrater.
”Hvis man viser billeder, som man opfatter som farlige eller ubehagelige, for eksempel fugleedderkopper, og måler, hvor meget folk sveder på fingeren – et mål for, hvordan vi helt fysiologisk automatisk reagerer – så reagerer højreorienterede faktisk kraftigere end venstreorienterede. Det kunne jo godt tyde på, at der er en kraftig gradsforskel i forhold til hvordan man sansemæssigt også opfatter verden,” forklarer Laustsen.
Lasse Laustsens og Michael Bang Petersens forskning tager udgangspunkt i, at en stor del af det moderne menneskes adfærd har sit udspring og sin forklaring tusinder af generationer tilbage i tiden. Da mennesket vandrede rundt i små flokke på savannen, hvor farer lurede hvert eneste øjeblik, gav det mening at bakke op omkring det stærkeste medlem af stammen. Psykologiske mekanismer, som for 30.000 år siden sikrede mod at blive fortæret af sabeltigre og andre rovdyr, har overlevet til i dag, og er med til at forklare, hvorfor stemmer havner som de gør på det politiske højre-venstre kontinuum.
”Der er gode grunde til at tror, at dette er forankret i vores evolutionshistorie. Vores forfædre skulle også beslutte sig for hvilken leder, som de ville følge. Og det var afgørende at følge den rigtige. Som art er vi derfor udviklet til at tænke på en bestemt måde om, hvem vi gerne vil have til at bestemme. Og det påvirker også vores valg i dag” siger Michael Bang Petersen.
Hvad kan politikere bruge den viden til? Kan man forestille sig, at politikere på højrefløjen kan have gavn af at tone ned for deres dominante, maskuline udstråling i et håb om at snuppe vælgere længere mod venstre, hvor de mindre dominante karaktertræk er mere populære? Lasse Laustsen tvivler på, at det ville kunne lade sig gøre i et system som det danske, hvor politiske partier betyder relativt mere end personer.
”Det passer måske bedre på et land som USA. Demokraterne bliver typisk opfattet som sådan nogle empatiske, medfølende typer. Omvendt er Republikanerne meget moralske og stærke ledere. Der hvor sådan nogle karaktertræks-indtryk kan vise sig virkelig at batte, det er når en Republikansk kandidat opfattes som mere empatisk end Demokraten og trænger sig ind på hans område. Der kan man måske hive nogle stemmer over,” siger han.
Og vælgerne – kan de bruge den nye viden til noget? Det er altid godt at være mere bevidst om, hvad der ligger bag ens præferencer. Men årsagerne til sym- og antipatier ligger så dybt begravet i underbevidstheden, at forfatterne tvivler på, vi kan gøre ret meget ved det.
”Det er noget, der sker, uden at vi nødvendigvis kan kontrollere særlig meget af det. Nogle amerikanske studier tyder på, at deltagere i et eksperiment kan vurdere hvilken af to ukendte kandidater, som de bedst kan lide, efter at have set billeder af kandidaterne i bare 0,10 sekunder. Det tyder på, at de her processer kører virkelig hurtigt og meget ubevidst. Så jeg tror, det er svært at lukke ned for,” slutter Laustsen.
Laustsen, L., & Petersen, M. B. (2015). Winning Faces Vary by Ideology: How Nonverbal Source Cues Influence Election and Communication Success in Politics. Political Communication, 1-24.
Laustsen, L., Petersen, M. B., & Klofstad, C. A. (2015). Vote Choice, Ideology, and Social Dominance Orientation Influence Preferences for Lower Pitched Voices in Political Candidates. Evolutionary Psychology, 13(3), 1474704915600576.
Michael Bang Petersen:
Mobil: 20 77 59 44
E-mail: michael@ps.au.dk
Lasse Laustsen:
Mobil: 21 92 66 28
E-mail: LL@ps.au.dk
