Du er her: Aarhus BSS Om Aarhus BSS Nyheder vis

Årets priser på Aarhus BSS

Traditionen tro er der i forbindelse med sommerfesten uddelt en række priser på Aarhus BSS. Få en oversigt over prismodtagerne her.

21.08.2017 | Susie Munk Jensen

Årets prismodtagere på Aarhus BSS. F.v. ses Anne Bøllingtoft, Mads Elbæk Sørensen, Thomas Pallesen (dekan Aarhus BSS), Helene Helboe Pedersen og Barbara Bertelsen. Foto: Anders Trærup.

Årets alumne

Årets alumne Barbara Bertelsen blev færdig som cand.jur fra Juridisk Institut i 1998. Hun er kendt for at være en juridisk ildsjæl, en arbejdshest og en knusende dygtig leder. De egenskaber har Barbara Bertelsen haft rigt brug for i sine foreløbige godt to år som departementschef i Justitsministeriet. Læs mere

Årets forsker 

Lektor i statskundskab Helene Helboe Pedersen vinder årets forskningspris for sin omfattende forskning inden for politisk repræsentation og for sit værdifulde bidrag til Aarhus BSS som underviser og formidler. Læs mere.

Årets underviser

Prisen som årets underviser går i år til den engagerede og roste underviser Anne Bøllingtoft, der igennem en årrække er gået forrest i forhold til at udvikle og finpudse undervisningen i faget Organisationsadfærd, og som af både kollegaer og studerende beskrives som en yderst nærværende underviser med overskud og en stærkt interesse i, at de studerende lærer noget. Læs mere.

Årets administrative medarbejder

En service ud over det sædvanlige, en fremragende evne til at skabe relationer og altid med et smil på læben. Det er blot nogle af ord, der står i indstillingen af Mads Elbæk Sørensen fra Aarhus BSS IT-support, som er dette års administrative medarbejder. Læs mere.

Priser