Ledige stillinger

School of Business and Social Sciences

Russekretærer til Psykologisk Institut 959286

-- GENOPSLAG--

Psykologisk Institut søger russekretærer til rusarrangementer 2018.

Der søges 2 RUSSEKRETÆRER (RS) til at varetage rusugen for nye bachelorstuderende, samt 1 RS til at varetage rusdagen for nye kandidatstuderende.
RS er, uanset hvilket rusarrangement, et job med stort ansvar og meget handlefrihed. 

RS´erne arbejdsopgaver vil primært bestå af:

• Planlægning af rusprogrammet
• Koordinering og afvikling af rusarrangementet
• Indsamle materiale til ruspjece
• Udarbejde budgetter og regnskab mv.
• Kontakt til tutorerne
Disse opgaver kan variere alt efter hvilket rusarrangement, der skal varetages.

Kunne du tænke dig at koordinere rus-arrangementet for de nye studerende, der starter næste sommer? Selve Rus-ugen ligger i uge 35, mens datoen for hytteturen for nye bachelorstuderende ikke ligger fast endnu.

Det forventes, at du er psykologistuderende og som person innovativ og har talent for organisation og administration. Desuden er det særdeles vigtigt, at du besidder gode samarbejdsevner og et godt overblik i en presset situation.

RS´erne medvirker også ved rusarrangementerne (UGE 34-slutningen af august).

Arbejdsmængden for RS´erne i forbindelse med bachelor rusugen afhænger af, hvor mange tutorer der ansættes (70-80 timer).
Arbejdsmængden for RS’en for kandidat rusdagen er berammet til maks. 20 timer.

Russekretærerne vil blive aflønnet med en timeløn, som aktuelt er 146,28 pr. time inkl. feriepenge.

Hvis du er interesseret i en af eller begge disse opgaver, skal du skrive en motiveret ansøgning, der også skal indeholde en kort beskrive af dit hidtidige studieforløb, samt andre aktiviteter du ønsker taget i betragtning.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 9 eller 10.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Studieleder Helle Spindler, hellesp@psy.au.dk , tlf. 871 65829.

Tjenestestedet er Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 11, 8000 Aarhus C

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

13.03.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.