Ledige stillinger

School of Business and Social Sciences

Akademisk uddannet medarbejder (projektkoordinator) til forskningsprojektet ”Vækstledelse for fremtiden”, Juridisk Institut 956189

Vi søger en projektkoordinator til forskningsprojektet ”Vækstledelse for fremtiden” for en to årig periode ved Center for Små og Mellemstore Virksomheder. Center for Små og Mellemstore Virksomheder er en del af Juridisk Institut og dermed en del af Aarhus BSS.

Vækstledelse for fremtiden

Målet med projektet er at styrke konkurrenceevne, vækst og indtjening i mindre virksomheder i Randers Kommune. Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet, Randers Kommune, Erhverv Randers og Sparringpartnerne. 25 virksomheder gennemgår et intensivt udviklings- og læringsforløb med fokus på vækst. Hele forløbet følges forskningsmæssigt for at skabe ”viden, der virker” til gavn for SMV-segmentet og erhvervsfremmesystemet. Læs mere om projektet: http://bss.au.dk/vaekstledelse-for-fremtiden/

Hvem er vi
Juridisk Institut er et af de seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Juridisk Institut har opnået de prestigefyldte AASCB og AMBA-akkrediteringer.

Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med mere end 60 akademiske medarbejdere og 15-20 ph.d.-studerende. Derudover har vi særligt fokus på at tiltrække internationale forskere og ph.d.-studerende til instituttet.

Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.

Arbejdsopgaver
Vi tilbyder et spændende og udviklende samarbejde med mange samarbejdsflader og et inspirerende fagligt miljø. Arbejdet er primært af forskningsunderstøttende karakter, og omfatter blandt andet følgende opgaver:
•Tilrettelæggelse og styring af projektets aktiviteter i samarbejde med partnerne i projektet og de deltagende virksomheder
•Deltagelse i projektets styregruppe og styring samt afrapportering af projektets økonomi
• Screening af de deltagende virksomheder, interview-undersøgelser, mv.
•Udarbejdelse af materiale til brug for de deltagende virksomheder og forskerne i projektet.
•Assistance ifm. læringsforløbet for SMV’er

Faglige og personlige kvalifikationer
Du har en stærk faglighed og en relevant videregående uddannelse, fx. cand.merc., MBA eller tilsvarende.
Du har erfaring med strategisk udvikling af små og mellemstore virksomheder i praksis. Herudover skal du have kompetencer inden for økonomistyring. Ansøgere med kendskab til Business Model Generation, og med bestyrelseserfaring indenfor SMV-segmentet vil foretrukket.
Du skal være udadvendt og have en analytisk tilgang. Du kan bevare overblikket, tage ansvar og er effektiv.

Løn og ansættelsesvilkår
Vi søger en medarbejder i en to årig periode med forventet tiltrædelse pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter.
Den ugentlige arbejdstid er 15-20 timer, eventuelt med mulighed for øget timetal på sigt.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst.

Spørgsmål og ansøgning
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Mette Neville pr. e-mail men@law.au.dk
Hvis du har brug for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Rikke Horsted Bundgaard, tlf. 8715 3551, e-mail rhb@au.dk   Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

22.01.2018
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.