Ledige stillinger

School of Business and Social Sciences

Ekstern lektor ved Psykologisk Institut 951609

Ved Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet er et antal eksterne lektorater ledige til besættelse pr. 1. marts 2018 eller snarest derefter.

Ansættelsen er 3 årig og det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester.

Fagområder
Klinisk psykologi, Arbejds- og organisationspsykologi, Social- og personlighedspsykologi, Kognitions- og indlæringspsykologi, Udviklingspsykologi og Pædagogisk Psykologi.
Du bedes i overskriften af din ansøgning tydeligt angive hvilke(n) fagområde(r) du søger indenfor.

Stillingens indhold
Opgaverne vil typisk ligge indenfor forelæsningsrækker, udbud af seminarer og fordybelser samt eksamination.

Hvem er vi
Psykologisk Institut er et af seks institutter ved Aarhus BSS, som er et af Aarhus Universitets fire fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige samfundsvidenskabelige og erhvervsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er blandt verdens 100 bedste universiteter.
På Psykologisk Institut underviser og forsker vi i de mest betydningsfulde fagområder inden for psykologi. Instituttet beskæftiger omkring 45 akademiske medarbejdere og 40-45 ph.d.-studerende. Vores forskere har en stærk tradition for at samarbejde med danske såvel som internationale forskere fra mange forskellige fagområder som fx sundhed, psykiatri, uddannelse, pædagogik, lingvistik, filosofi, religion, virksomhedsledelse, økonomi og neurovidenskab. Vi fokuserer også i stigende grad på at udvide vores forskning og undervisning, så de inkluderer fagområder som organisationsudvikling, ledelse og HR.

Du kan læse mere om Psykologisk Institut på: http://psy.au.dk/.

Yderligere information
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til studieleder Helle Spindler, mail: hellesp@psy.au.dk, tlf. 8716 5829.

Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Mette Fisker Præstegaard, Tlf.: +45 871 52497, E-mail: mfp@au.dk

Ansættelsessted
Tjenestestedet er Aarhus BSS, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 11, 8000 Aarhus C
 

Kvalifikationskrav

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter at vedkommende har kvalifikationer på kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
  • Vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
  • Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
  • Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, bygning 1447, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

15.01.2018
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.