Ledige stillinger

School of Business and Social Sciences

AC-fuldmægtig (2-årig projektansættelse) søges til Aarhus BSS Studier, Aarhus Universitet 929465

Har du lyst til at bidrage til udviklingen af studieadministrationen på Aarhus BSS - Så er jobbet som AC-fuldmægtig garanteret noget for dig!

Aarhus BSS Studier
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation i forandring. Studieadministrationen på Aarhus BSS består af ca. 75 medarbejdere, som arbejder med undervisning og eksamen, studievejledning og information, studienævnsbetjening, sagsbehandling, kvalitetssikring, akkreditering og ledelsesinformation. Aarhus BSS Studier supporterer fakultetets 6 institutter og indgår i løbende dialog med ledelsen af Aarhus BSS.

Afdelingen Aarhus BSS Studieplan
Stillingen er forankret i afdelingen Aarhus BSS Studieplan, som består af en projektleder, 5 planlæggere og en studentermedhjælper, som hver har ansvaret for planlægningen af undervisning og eksamen for én eller flere uddannelser.

Arbejdsområde
Der søges en AC-fuldmægtig med interesse for undervisnings- og eksamensplanlægning til at varetage planlægningsopgaver (skemalægning, eksamensplanlægning, lokalebooking mv.).

Dine primære opgaver vil være:
•Planlægning af undervisning og eksamen for en eller flere uddannelser
•Betjening af funktionspostkasse, herunder foretage ændringer i skemaer og eksamensplaner
•Deltage i afdelingens øvrige driftsopgaver såsom booking af lokaler i forbindelse med konferencer, RUS uger, studiepraktik mv.
•Deltage i teamsamarbejde omkring de enkelte uddannelser, herunder tæt dialog og samarbejde med øvrige medarbejdere i Aarhus BSS Studier og relevante institutter.

Der vil givet også komme andre opgaver til, så det er vigtigt, at du er åben over for nye udfordringer.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
•Har en relevant kandidatuddannelse
•Har erfaring med eller kendskab til undervisning- og eksamensplanlægning
•Har kendskab til databehandling
•Har gode samarbejdsevner, er initiativrig, ansvarsfuld og handlingsorienteret
•Er god til at kommunikere og har gode dansk- samt engelskkundskaber
•Arbejder meget struktureret og evner at se alternative løsninger
•Har kendskab til planlægningssystemer, gerne Syllabus/Enterprise Foundation
•Sidst, men ikke mindst, har et godt humør og er en god kollega, som kan bidrage til et godt socialt arbejdsmiljø

Vi kan til gengæld tilbyde et spændende job med gode kollegaer i et stort uddannelsesmiljø i konstant udvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en 2 årig projektansættelse på fuldtid (37 timer). Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerre i Staten. Tiltrædelse snarest muligt.

Arbejdssted
Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C.

Spørgsmål og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Afdelingsleder Pia Behrens Gammelgaard e-mail: piaga@au.dk – telefon 2182 9825. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

25.09.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.