Ledige stillinger

School of Business and Social Sciences

Aarhus Universitet Campus Herning, Aarhus BSS, søger rengøringsassistent 929451

Aarhus BSS Bygningsservice ved Campus Herning, søger stabil og engageret rengøringsassistent til en fast stilling. Forventet tiltrædelse 1. oktober 2017 eller snarest derefter.

Vores mange studerende, ansatte og gæster skal opleve Campus Herning som et velholdt og tiltalende sted. Derfor søger vi en moden og erfaren rengøringsassistent til vores rengøringsteam.

Du skal indgå i et rengøringsteam på 6 personer og vil få tildelt et rengøringsområde, som du har ansvaret for. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med professionel rengøring for eksempelvis gennem kurser eller erfaring fra lignende job.

Vi kan tilbyde dig et afvekslende job med gode kolleger og brugere.

Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med staten (Sanitører i staten mv. eller Rengøringsassistenter, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F)).

Der ydes et ulempetillæg for arbejdstid før kl. 06.00.

Arbejdstid
Den ugentlige arbejdstid er 30 timer. Arbejdsdagen vil starte kl. 05.00 og arbejdstiden er ligeligt fordelt på 5 arbejdsdage.

Yderligere information
Kontakt venligst driftsinspektør Benny Andersen på mail: benny@au.dk.

Arbejdssted
Arbejdsstedet er Campus Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

24.09.2017
Søg stilling online her

 

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 8.000 medarbejdere med et årligt budget på 6,4 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.