Ledige stillinger

School of Business and Social Sciences

Studenterinstruktorer i Industriøkonomi og Strategi 901031

Institut for Virksomhedsledelse søger studenterinstruktorer til faget Industriøkonomi og Strategi på HA 3. semester (Industrial Organisation and Strategy on BSc(B) 3'rd semester). Undervisningen vil foregå i efteråret 2017.

Hvem du er
Ser du en udfordring i at arbejde inden for din egen studieretning og undervise andre studerende i fag, du selv tidligere har været igennem - og befinder du dig godt i et arbejdsmiljø, der er professionelt, men uhøjtideligt - så har du mulighed for at blive vores nye kollega som instruktor på Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS.

Vi tilbyder
- Et studierelevant job
- Slagkraftigt stof til dit CV
- Skarpe faglige og pædagogiske kompetencer
- Erfaring med undervisning, formidling og planlægning
- Stort netværk
- Menneskelige og kreative udfordringer

Instruktortimerne bliver planlagt således, at der ikke er sammenfald med eget skema. Som ansøger skal du være indforstået med, at instruktortimerne vil ligge på faste tidspunkter hver uge og således ikke kan flyttes fra uge til uge.

Hvad vi søger
Stillingerne kan søges af personer, der pr. september 2017 er 3. års bachelorstuderende eller kandidatstuderende. Venligst husk at vedhæfte karakterudskrifter fra dit bachelorstudie og evt. kandidatstudie, karakterer fra adgangsgivende eksamen (stx, hhx, htx mv.), CV, ansøgning samt evt. anbefalinger som bilagsmateriale. Har du, eller ansøger du om andre instruktorater på AU, bedes du anføre dette i din ansøgning. Ved vurdering af ansøgere lægges der vægt på opnåede karakterer, indsigt i faget, anbefalinger, erhvervserfaring og eventuel undervisningserfaring samt personlig fremtoning. I ansøgningen skal du angive, hvorvidt du kan undervise på dansk og/eller engelsk.

Oplysninger om faget kan ses i kursusbeskrivelsen for efteråret 2017, eller ved fagansvarlig kontaktperson, Professor René Rohrbeck, rrohr@mgmt.au.dk. Bemærk, at koordinationen med René Rohrbeck vil foregå på engelsk.

Der vil blive indkaldt til samtaler kort efter ansøgningsfristens udløb. Samtalerne vil foregå på engelsk.

Kvalifikationskrav

Ansættelsen vil være betinget af, at ansøgeren har gennemført, eller i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører, fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.

Formalia

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest:

24.04.2017
Søg stilling online her

Aarhus Universitet er et moderne, fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 42.500 studerende og 11.500 medarbejdere og har et årligt budget på 6,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk.