Kvinder i forskerteamet sikrer flere nuancer i medicinsk forskning

Når kvinder er med som forfattere på medicinske forskningsartikler, er der større sandsynlighed for, at artiklerne integrerer et perspektiv på kønsforskelle. Det kan have stor betydning for brugerne af medicin, forebyggelse af sygdom og behandling, at der er undersøgt for kønsforskelle.

Tag f.eks. amerikanske myndigheders beslutning om at halvere den anbefalede dosis af sovemedicinen Ambien for kvinder. Da kvinder nedbryder zolpidem (den aktive ingrediens i Ambien) langsommere end mænd, risikerede de at være sløve næste morgen og til fare i trafikken, hvis de havde taget fuld dosis aftenen forinden. Trafikuheld kunne have været undgået, hvis der havde været et større fokus på kønsforskelle, før Ambien blev introduceret på markedet.

Ligeledes udgjorde 8 ud af 10 af de medicinske præparater, som blev fjernet fra det amerikanske marked i perioden 1997 til 2000, en særlig sundhedsfare for kvinder. En fare som kunne have været undgået, hvis der havde været et større fokus på køn i den bagvedliggende forskni

Alvorlige konsekvenser

Konsekvenserne ved at undlade at tage højde for kønsforskelle i medicinsk forskning kan være alvorlige og uforudsigelige. Alligevel er det ikke en selvfølge at analysere køn.  

Historisk set er den manglende opmærksomhed på køn især gået ud over kvinder, men der er også sygdomsområder, hvor mænd bliver overset, f.eks. inden for knogleskørhed, som traditionelt er blevet anset som en kvindesygdom.

Et forskerteam fra Aarhus BSS og Stanford University har nu analyseret over 1,5 millioner medicinske forskningsartikler verden over for at undersøge, om der er sammenhæng mellem kønssammensætningen af forfattergrupper og graden af opmærksomhed på kønsdiversitet i forskningen. Resultaterne, som udkommer i Nature’s nye tidsskrift Human Behavior denne uge, er tydelige.

Sandsynligheden for at der bliver taget højde for kønsforskelle i medicinsk forskning stiger, hvis første- eller sidste-forfatter er en kvinde, men også med andelen af kvinder i forskerteamet generelt. Den stærkeste sammenhæng ses, hvis en kvinde har en ledende rolle i forskerteamet.

Forbedret viden til fordel for samfundet

”Vores studie indikerer at kønsdiversitet i forskerstaben kan spille en rolle for, hvilken forskning der bedrives på universiteterne. Og i lyset af vores resultater er det bekymrende, at relativt få kvinder er sidste-forfattere inden for medicinsk forskning, hvor det at være sidste-forfatter typisk betyder, at man træffer de endelige beslutninger i forhold til at identificere, planlægge og udvikle forskningsspørgsmål og projekter. Blandt de artikler, vi har undersøgt, udgør kvinder 40 % af førsteforfattere, men kun 27 % af sidste-forfattere,” siger adjunkt i statskundskab Mathias Wullum Nielsen fra Aarhus BSS.

Med det nye forskningsresultat ønsker han og kollegerne fra Aarhus BSS og Stanford University at demonstrere vigtigheden af, at universiteter og forskningsråd udvikler ligestillingspolitikker, der går på to ben.

”Vores arbejde indikerer et symbiotisk forhold mellem ligestillingstiltag, der søger at fremme kvinders avancering i forskning, og tiltag, der fremmer forskernes opmærksomhed på relevansen af køn i deres arbejde. De to tilgange understøtter så at sige hinanden og kan i samspil føre til bedre og mere præcis viden omkring diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdomme til fordel for både kvinder og mænd,” uddyber han.

• Forskerne bag studiet er Mathias Wullum Nielsen, Jens Peter Andersen and Jesper W. Schneider from Aarhus BSS + Londa Schiebinger from Stanford University. 
• Forskningen er udgivet i Nature Human Behavior og kan downloades som pdf fra siden her