04.12.2018 | SANNE OPSTRUP WEDEL
Anders Fogh Rasmussen formulerede det ret skarpt i sin første tale som nyvalgt statsminister til Folketinget den 4. december 2001:
”[Folketingsvalget den 20. november 2001] var et opgør med den gammeldags opdeling af politik i højre og venstre. Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. […] Det var et opgør med klassekampen.”
Et utvetydigt udtryk for en opfattelse af samfundet, som overordnet hævder, at dynamikken på arbejdsmarkedet – bakket op af velfærdsstaten – har opløst de sociale klasser, så klasseforskelle ikke længere er relateret til, hvordan folk lever og tænker.
”De seneste årtier har det såkaldte klassekritiske perspektiv været fremherskende både i forskningskredse og i den brede befolkning, hvor den udbredte opfattelse har været, at klasse ikke er noget, man tænker på; at det simpelthen er håbløst forældet,” fortæller Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus BSS.
Men at klasser skulle være noget, der hører gamle dages stændersamfund til, eller som nu til dags kun foregår i Indiens kastesamfund, var Rune Stubager ikke overbevist om. Anden forskning har nemlig vist objektive forskelle i blandt andet indkomst og sundhedstilstand mellem forskellige samfundsgrupper. Derfor gik han i gang med at undersøge, om klasser overhovedet findes i folks hoveder? Er det sådan, at folk har en opfattelse af, at samfundet er inddelt i klasser?
De foreløbige resultater er publiceret i forskningsartiklerne ”Danskernes klassebevidsthed 1954 og 2015: Plus ça change, plus c’est la même chose”* samt ”In the eye of the beholder: What determines how people sort others into social classes?”
Og så vidt er konklusionen:
”Klasser findes i folks bevidsthed, og det gør de på mange punkter lige så stærkt, som de gjorde i 1950’erne. Folk kan navigere i begrebet og uden større vanskeligheder fordele/kategorisere andre mennesker i klasser, og det gør de primært på basis af indkomst og beskæftigelse – nogenlunde som klassisk sociologisk teori selv gør det,” opsummerer Rune Stubager.
Indledningsvist undersøgte to af hans kollegaer**, om folk overhovedet kunne forholde sig til klassebegrebet. Her viste det sig blandt andet, at fokusgruppedeltagere på tværs af forskellige sociale niveauer spontant begyndte at tale om klasser, selv om forskerne bevidst havde undladt at bruge ordet direkte. Blandt andet blev deltagerne bedt om at tegne samfundet og endte med at tegne varianter af pyramider og andre hierarkiske opdelinger, hvor de talte om en top, en midte og en bund.
”Ud fra fokusgruppeundersøgelserne var konklusionen, at ja, der er klassebevidsthed i Danmark. Og at vi godt kan tale direkte til folk om klassebegrebet, hvilket gør det langt nemmere at gå videre mod en større forståelse, da det nu har et navn, og vi har en litteratur at hænge det op på,” siger Rune Stubager, som derefter gik i gang med to parallelle undersøgelser:
Dels frembragte han med udgangspunkt i teorier om klassebevidsthed og ved hjælp af Valgundersøgelsen 2015*** et overblik over borgernes klassebevidsthed i form af deres mentale billeder af (klasse)-samfundet, deres klasseidentifikation og opfattelser af klassekonflikt. Dette overblik viste, at resultaterne – på trods af store samfundsændringer – er på niveau med en tilsvarende undersøgelse gennemført i 1954.
Dels pressede han sammen med en gruppe kollegaer citronen lidt mere i forhold til at finde ud af, hvad folk forbinder med de klasser, de nævner. Påstanden fra det klassekritiske perspektiv er nemlig, at folk måske godt kan bruge begrebet, men ikke fylde det ud og forklare, hvad de mener med klasseinddelingen.
"Stik imod den gængse klassekritiske opfattelse viser vores resultater altså, at danskernes klassebevidsthed lever i bedste velgående og i øvrigt stort set er uændret de seneste 60 år"
Rune Stubager - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Det blev gjort i en to-trins-analyse, hvor forskerne først stillede en række åbne spørgsmål, der gav dem spontan information om, hvad folk associerede med klasse-termerne. De blev fulgt op af et eksperiment, hvor forskerne trak den information ind, der fyldte i de åbne spørgsmål, for at klarlægge, hvad det så egentligt betyder, hvad folk siger, når de beskriver de forskellige klasser spontant. Via små vignetter med oplysninger om fiktive personer, som varierede systematisk på fire faktorer - deres uddannelse, beskæftigelse, indkomst samt deres fars uddannelse og beskæftigelse - blev deltagerne bedt om at sortere de fiktive personer i klasser. Ved at analysere den relative styrke af de fire faktorer nåede forskerne derefter frem til, at indkomst og beskæftigelse er de væsentligste faktorer af de fire for, hvordan vi mennesker klasseinddeler hinanden.
”Jo flere penge man tjener, jo større sandsynlighed er der for, at man vil blive betragtet som overklasse af folk fra andre klasser,” giver Rune Stubager som eksempel.
Dernæst sammenlignede forskerne resultaterne fra Danmark med Storbritannien, hvor man på trods af stor forskel i økonomisk ulighed finder næsten de samme konklusioner – dog med den væsentlige forskel, at folk i de to lande bruger klasse-termerne forskelligt: I Storbritannien er der langt flere, som opfatter sig selv som arbejderklasse og andre som tilhørende arbejderklassen end i Danmark. Men de termer, folk bruger til at beskrive arbejderklassen i Storbritannien, minder meget om de termer, der bruges til at beskrive middelklassen i Danmark, hvilket tyder på, at man i sammenlignende studier skal være varsom med at sammenligne resultater på tværs af grænser. Formentligt er det mest hensigtsmæssigt ikke at fokusere på værdiladede ord som ’arbejderklasse’, når man måler klasseopfattelser, men i stedet kigge på de underliggende strukturer – altså hvilke karakteristika folk forbinder med klasseinddelingerne.
”Sammenligningen gør os klogere, fordi vi viser den samme mekanisme i et land, som er meget forskelligt fra Danmark på en række centrale faktorer som for eksempel graden af økonomisk ulighed, som er høj i Storbritannien og lav i Danmark. Det tyder på, at der er nogle mere generelle mekanismer på spil, som ikke er drevet af en specifik dansk kontekst, hvilket indikerer, at klasseinddelingen sker efter et dybereliggende mentalt skema, som er fælles på tværs af grænser; nemlig at man har en klar opfattelse af, hvad klasser er, og hvad dem, der er i klasserne, er for nogen – uanset hvad man så ellers kalder klasserne,” siger Rune Stubager og tilføjer:
”Stik imod den gængse klassekritiske opfattelse viser vores resultater altså, at danskernes klassebevidsthed lever i bedste velgående og i øvrigt stort set er uændret de seneste 60 år.”
Og hvis man så sidder og tænker: ’Super, men hvad betyder det? Hvorfor er det overhovedet væsentligt at beskæftige sig med, om der er noget inde i hovedet på danskerne, der hedder klasser, og om vi kan forbinde noget med begrebet?’
Det er det ifølge Rune Stubager, fordi det er forudsætningen for at kunne konkludere noget om, hvorvidt disse klasseforhold og opfattelserne af dem har betydning for politisk adfærd som for eksempel partivalg eller folks holdning til centrale politiske spørgsmål. Altså hvad der får folk til at stemme, som de gør, hvor deres adfærd kommer fra, og hvad de mener med partivalg?
Det at stemme er nemlig et meget stumpt redskab: Du vælger et parti, som skal bære dine synspunkter ind i Folketinget, men derudover fortæller du ikke, hvad det er, du ønsker dig. Så er det op til partierne at prøve at fortolke, hvorfor du har stemt, som du har, og derudfra give dig den politik, som de tror, at du vil have. Men de ved reelt set ikke, hvad valgresultatet er udtryk for.
”Her kan viden om klasseopfattelser gøre, at vi bliver bedre til at forstå, hvorfor folk stemmer som de gør, og at politikerne bliver bedre til at fortolke vælgernes mandat eller til at forstå, at når vælgerne har stemt sådan, hvad er det så, de i virkeligheden vil have? Og her ligger nogle klare potentialer: Vi ved, at vælgernes klasseopfattelser findes, og hvis partierne igen begyndte at tale om klasser, som de ellers stort set er holdt op med, kunne det være, at den enkelte vælger i højere grad ville føle sig talt til, så vi i sidste ende ville få politiske beslutninger, der var udtryk for reelle ønsker og behov i befolkningen. Så viden om klasseopfattelsers betydning er nyttigt for politikerne og dermed for vælgerne i anden ombæring – ikke som en værdi, man kan føre ned på bundlinjen, men som en værdi for demokratiet,” siger Rune Stubager og tilføjer:
”Vores foreløbige arbejde er et tilløb i den forstand, at vi ikke er nået dertil, at vi har testet den politiske påvirkning, så vi ved endnu ikke, om det, at der stadig er klasseopfattelser, har sammenhæng med politik. Men vi er nødt til at begynde her for at kunne tage næste skridt. Hvis det forholdte sig omvendt, end vores resultater viser, og det klassekritiske perspektiv havde ret i, at der ikke findes klasser, så ville der ikke være nogen grund til at gå videre med at undersøge klasser som en faktor, der påvirker den politiske adfærd,” forklarer han.
Noter:
* ”Jo mere tingene ændrer sig, jo mere er det det samme”, formuleret af den franske journalist Jean-Baptiste Alphonse Karr i 1849.
** se (Gitte Sommer Harrits og Helene Helboe Pedersen: Class categories and the subjective dimension of class: the case of Denmark, The British Journal of Sociology 2018 Volume 69 Issue 1)
*** Valgundersøgelsen 2015 går i dybden med spørgsmålet om, hvordan familien påvirker vælgernes partivalg ved folketingsvalg. Den undersøger familiens betydning for den politiske socialisering og klassetilhørsforhold, og hvordan den sociale arv påvirker partivalg. Endvidere er projektet en videreførelse af Det Danske Valgprojekt, som har gennemført undersøgelser efter hvert folketingsvalg siden 1971 med det hovedformål at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør.
Kilder:
Rune Stubager: Danskernes klassebevidsthed 1954 og 2015: Plus ça change, plus c’est la même chose. Politica, 49. årg. nr. 2 2017, 99-119
Rune Stubager, James Tilley, Geoffrey Evans, Joshua Robison, Gitte Sommer Harrits: In the eye of the beholder: What determines how people sort others into social classes? (Stubager, R., Social Science Research (2018))