Instinkter og følelser gør os partiske - rationelle overvejelser kommer i anden række

Forskning viser, at Venstre-folk og socialdemokrater reagerer helt instinktivt og følelsesmæssigt, når de hører et budskab fra deres parti og slutter op omkring partiet.

12.06.2015 | INGRID MARIE FOSSUM

Foto: Colourbox/Claus Torp

Tidligere forskning har vist, at partitilhængere har en stærk tendens til at være positive over for et bestemt politisk udsagn, hvis det kommer fra deres eget parti, mens de typisk vil være negativt indstillede, hvis et konkurrerende parti kommer med det samme budskab.

Det har imidlertid været uklart, om partiskheden bunder i rationelle overvejelser eller mere følelsesbetonede, instinktive reaktioner.  Ny forskning fra Aarhus BSS viser, at det er partitilhængere med følelser i spil, der er partiske.

"Det er svært at måle følelser, fordi der tit er en række ubevidste faktorer involveret. Men ved hjælp af elektroder kan man måle direkte på kroppens fysiologiske reaktioner og på den måde se, hvordan en person reagerer følelsesmæssigt – uanset om personen selv er klar over reaktionen eller ej"

  Michael Bang Petersen - professor, Institut for Statskundskab, Aarhus BSS

At måle følelser

Professor Michael Bang Petersen har sammen med to specialestuderende fra Aarhus BSS målt på det sympatiske nervesystem, der er involveret i dannelsen af følelser. Ved at sætte elektroder på forsøgspersonernes fingerspidser har forskerne kunnet måle, når forsøgspersonerne har haft følelser i spil.

”Det er svært at måle følelser, fordi der tit er en række ubevidste faktorer involveret. Men ved hjælp af elektroder kan man måle direkte på kroppens fysiologiske reaktioner og på den måde se, hvordan en person reagerer følelsesmæssigt – uanset om personen selv er klar over reaktionen eller ej", siger Michael Bang Petersen.

Forsøg på Venstre-folk og socialdemokrater

Under forsøget blev forsøgspersonerne præsenteret for billeder af partilogoer for at afdække deres følelsesmæssige tilknytning til enten Venstre eller Socialdemokraterne.

Undersøgelsen viste, at der i mange tilfælde kom udslag på måleren, når forsøgspersonerne blev præsenteret for logoet til det parti, de støtter.

”Vi brugte Socialdemokraterne og Venstre, fordi de er de største danske partier, og vi derfor havde en forventning om, at mange havde følelsesmæssige relationer til netop disse partier. Men mange andre partier vækker stærke følelser hos vælgerne. Så på den måde vil vi formentligt finde det samme, hvis vi havde brugt andre partier”, forklarer Michael Bang Petersen.

Udover selvrapportering

Forskerne ville dog ikke kun teste, hvorvidt der var følelser på spil. De ville se nærmere på grundlaget for tendensen til partiskhed, som man ser hos mange partitilhængere.

Derfor udførte de endnu et forsøg, hvor forsøgspersonerne blandt andet fik vist otte budskaber fra Socialdemokratiet og otte budskaber fra Venstre. Udsagnene varierede fra ’Indkomstskatten bør reduceres’ til ’Politibetjente bør ikke bære religiøse symboler’.

Ved at kombinere resultaterne af de to forsøg kunne forskerne nu se en ny sammenhæng, fortæller Michael Bang Petersen:

”Vi fandt, at de forsøgspersoner, som reagerede følelsesmæssigt i den første del af forsøget, fulgte partilinjen i anden del af forsøget. Blandt dem, der eksempelvis opfattede sig om socialdemokrater, fulgte en del slavisk Socialdemokraternes budskaber. Og det var dem, som også fik en automatisk følelsesmæssig reaktion, når de så Socialdemokraternes logo. Det interessante var, at det ikke var nok, hvis folk blot opfattede sig selv som partitilhænger. Det var kroppens reaktioner, som gjorde udslaget. Vores partiskhed kommer altså fra instinktive følelsesmæssige reaktioner.”

Skal vi blot glemme politik og debatter?

Resultatet i undersøgelserne viser, at når partisoldater støtter et politisk forslag fra deres eget parti, så bunder det ikke så meget i en rationel analyse af indholdet i forslaget, som i en følelsesmæssig relation til partiet. Dermed ikke sagt, at politik og debat er overflødigt.

”Debatter er vigtige. De fortæller det store flertal, hvor partierne vil hen og hvordan. Men vores resultater er med til at tegne et billede af, at ikke alle lader sig overbevise af det bedste argument. Instinktive følelsesmæssige reaktioner blandt de svorne partitilhængere vil i høj grad farve deres opfattelse af, hvem der har ret, og hvem der tager fejl – uanset argumenters kvalitet”, slutter Michael Bang Petersen.

Yderligere information:

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Email: michael@ps.au.dk
Telefon: 8716 5729
Web