Børn koster dyrt på mors lønseddel

Forskning fra blandt andet Aarhus BSS viser, at kvinders indtægter falder betydeligt, når de får deres første barn. Og lønforskellen varer ved.

¹⁷^{.05.2018 | MICHAEL SCHRØDER}

På kort sigt koster det i gennemsnit danske mødre 70.000 kroner om året i lønnedgang at få deres første barn.

Det skyldes væsentligst, at mødres arbejdstid bliver mindre på grund af blandt andet deres barselsorlov før og efter fødslen. Denne nedgang i lønnen indhentes dog kun delvist, selv om mødrene igen begynder at arbejde længere, og på længere sigt er lønnedgangen i gennemsnit 30.000 kr. om året.

Kausal sammenhæng

Det viser en ny analyse, hvor forskere fra Aarhus BSS, Lunds Universitet og Universiteit van Amsterdam for første gang påviser en direkte, negativ sammenhæng mellem kvinders indtægt og det at få børn.

I forskningsartiklen ”Can Women Have Children and a Career? IV Evidence from IVF Treatments”, som er offentliggjort i tidsskriftet The American Economic Review, præsenterer forskerne en ny såkaldt IV-strategi (Instrumental Variable Strategy).

”Årsagerne til lønnedgangen, viser undersøgelsen ikke noget om, men vi kan nu påvise en direkte kausal sammenhæng mellem det at få børn og kvinders efterfølgende nedgang i løn,” forklarer lektor Astrid Würtz Rasmussen, Institut for Økonomi på Aarhus BSS.

Hun har lavet undersøgelsen sammen med professor Petter Lundborg, Lunds Universitet og professor Erik Plug, Universiteit van Amsterdam.

"Vi kan nu påvise en direkte kausal sammenhæng mellem det at få børn og kvinders efterfølgende nedgang i løn."

Astrid Würtz Rasmussen, lektor

Kvinder i fertilitetsbehandling

Kvinders forskellige udgangspunkt for at få børn har hidtil været en afgørende hindring for at kunne påvise en direkte årsagssammenhæng mellem lønudvikling og det at få et barn.

Hvis kvinderne har børn i forvejen, hvis de har valgt slet ikke at få børn, eller hvis de har valgt at vente med at få børn, vil udgangspunktet således være vidt forskelligt, og lønudviklingen for disse kvinder vil have mange forskellige årsager.

Ved at kortlægge blandt andet arbejdsmarkedsforhold for de barnløse kvinder, som i perioden 1995-2005 modtog fertilitetsbehandling i Danmark med reagensglasmetoden (IVF) har forskerne skabt en ramme for analysen, hvor udgangspunktet for kvinderne har været det samme. Ønsket om at få deres første barn inden for en overskuelig fremtid er således uafhængig af kvindernes position på arbejdsmarkedet. Dermed er datagrundlaget sammenligneligt, og der kan kontrolleres for forskellige demografiske variabler som alder og uddannelse samt analyseres på arbejdsmarkedsmæssige variabler som for eksempel beskæftigelse, stilling, arbejdstid, timeløn og årsindkomst.

Succes i første forsøg

Det danske IVF-register indeholder data om 31.166 kvinder, som i perioden blev reagensglasbehandlet. De modtog i alt 96.807 behandlinger. Det er således helt almindeligt, at der skal flere behandlinger til for at opnå den ønskede succes med behandlingen: Graviditet.

Men det gælder ikke for alle.

Ved at sammenligne variabler i gruppen af kvinder, der allerede i første forsøg havde held med at blive gravide, med gruppen af kvinder, der enten gennemgik yderligere behandling eller gav op senere, tegner der sig et tydeligt billede af, hvad det første barn betyder på de kommende mødres karriere og lønforhold.

Derudover er der sammenlignet med et repræsentativt udsnit af kvinder i Danmark (i alt 103.826), som i perioden fik deres første barn.

Efter første behandling

I alt 18.538 kvinder i IVF-registret matchede de opstillede kriterier for analysen. 5.370 af disse kvinder opnåede graviditet efter blot én behandling, mens 13.168 kvinder måtte have flere behandlinger eller stoppede efterfølgende behandling.

Af analysen fremgår det blandt andet:

Kvinder der gennemgår IVF-behandling er ældre, bedre uddannet og derfor også højere lønnet end kvinder i den repræsentative gruppe.
Kvinder, der har opnået graviditet efter én IVF-behandling, er i gennemsnit knap et år yngre, end kvinder, der må have flere IVF-behandlinger for at opnå graviditet.
Inden behandlingen ligner kvinder, der har opnået graviditet efter én IVF-behandling, bemærkelsesværdigt meget de kvinder, der må have flere IVF-behandlinger for at opnå graviditet, på de arbejdsmarkedsmæssige variabler som uddannelsesniveau og årsindkomst.
Efter første behandling adskiller de to grupper af IVF-behandlede kvinder sig imidlertid systematisk fra hinanden. Kvinder, der har opnået graviditet efter første behandling, arbejder færre timer, tjener mindre og er mere tilbøjelige til ikke at være på arbejdsmarkedet.
Nedgangen i arbejdstid for kvinder, der har opnået graviditet efter én behandling, varer typisk tre-fire år omkring barnets fødsel, hvorefter mødrenes arbejdstid igen stiger til samme niveau som de øvrige kvinder.
Nedgangen i indkomst for kvinder, der har opnået graviditet efter én behandling, er størst i de første to år omkring fødslen. Men forskellen i indkomst i forhold til øvrige kvinder er stadig stor, når barnet er omkring 10 år.

”Dette viser, at kvinder vedvarende tjener mindre udelukkende på grund af, at de får et barn. Alt i alt viser vores analyser, at hvor kvinder tjener mindre, når barnet er lille, fordi de arbejder mindre, så tjener de mindre, når barnet bliver ældre, fordi de får en lavere løn,” siger Astrid Würtz Rasmussen.

Afstand vigtigere end løn

Hvad dette skyldes, kan forskerne kun gisne om. Men analysen af de demografiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold viser nogle mulige forklaringer.

”Vi kan se, at afstanden til arbejdspladsen i første omgang bliver større, formentlig fordi familien flytter, men med tiden bliver afstanden igen mindre, fordi mødrene skifter job til en arbejdsplads, der er tættere på hjemmet. Disse jobskifter betyder imidlertid en lavere indkomst, da det oftest er til lavere betalte job. Noget tyder altså på, at mødrene prioriterer afstanden til jobbet over lønnen,” siger Astrid Würtz Rasmussen.

For yderligere oplysninger:

Læs forskningsartiklen ”Can Women Have Children and a Career? IV Evidence from IVF Treatments” (American Economic Review).

Læs mere om forskeren: Lektor Astrid Würtz Rasmussen