Du er her: Aarhus BSS Insights Danske par tøver med hjælp til forholdet

Danske par tøver med hjælp til forholdet



Danske par tøver med hjælp til forholdet

Næsten hvert andet ægteskab i Danmark ender i skilsmisse og mange oplever væsentlige problemer i parforholdet. Alligevel er danskerne tilbageholdende med at søge hjælp, når parforholdet skranter, og den hjælp, der søges, er ofte individuel. Det viser en ny undersøgelse fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS.

26.11.2018 | MICHAEL SCHRØDER

MODELFOTO: Colourbox

På trods af at Danmark har en af verdens højeste skilsmisseprocenter - knap 47 procent i 2017 - har kun syv procent af danskere i parforhold søgt hjælp til parforholdet gennem parterapi og kun tre procent har sammen med deres partner deltaget i foredrag eller kurser med parforholdet som tema.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Psykologisk Institut på Aarhus BSS har foretaget blandt et repræsentativt udsnit på 1371 danskere mellem 18 og 65 år, som lever i et parforhold.

Undersøgelsen er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Marital and Family Therapy.

”Vi søger støtte og coaching til mange ting i vores liv, men når det kommer til at få parforholdet til at fungere eller få støtte til at tage hånd om problemer og kriser i de helt nære relationer, så er vi som danskere langt mere tilbageholdende med at søge hjælp,” konkluderer psykolog Hanne Nørr Fentz, som er postdoc på Psykologisk Institut og TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Hun har lavet undersøgelsen sammen med lektor Tea Trillingsgaard, Psykologisk Institut, og psykolog Trine Klostergaard Sørensen.

Langt færre end i USA

I USA viser tidligere, lignende undersøgelser, at amerikanere i noget højere grad end danskere har taget tilbud om hjælp til parforholdet til sig. Her angav 19 procent af de amerikanske par, at de havde opsøgt rådgivning eller parterapi, mens 31 procent af parrene havde deltaget i kurser om parforhold. Dette kan ifølge de danske forskere skyldes både kulturelle forskelle, men også at vi i Danmark har mindre kendskab til tilbud rettet mod parforholdet og mindre tradition for at tænke forebyggende om parforholdet.

Men selv om danske par søger væsentligt mindre hjælp til parforholdet end i USA, er det ikke ensbetydende med, at danske parforhold er en dans på roser. Mere end hver sjette deltager i undersøgelsen angav, at de aktuelt havde betydelige parforholdsproblemer. Desuden angav 14 procent, at de havde haft en alvorlig krise i parforholdet inden for det seneste år.

”Hvad det er, der afholder danske par fra at søge hjælp sammen, siger denne undersøgelse ikke noget om, men det kan skyldes alt fra høj pris, udfordringer med at koordinere to travle kalendere eller logistiske problemer til vanskeligheder ved at blive enige om at søge hjælp eller et ønske om at klare problemerne selv uden at involvere andre,” siger Hanne Nørr Fentz.

"Det lader til at der kunne være et potentiale i at hjælpe par med at søge tidligere hjælp, så man måske i nogle tilfælde vil kunne undgå de helt store menneskelige og økonomiske omkostninger"

Hanne Nørr Fentz - psykolog og postdoc, Psykologisk Institut, Aarhus BSS

Søgning på nettet og individuel terapi

Undersøgelsen viser nemlig også, at når danskerne søger hjælp, foretrækker de oftest individuelle tilbud som at søge information på internettet efter emner, der er relevante for forholdet.

I gruppen, der havde oplevet en alvorlig krise inden for det seneste år, havde 40 procent kvinder og 28 procent mænd søgt efter relevante parforholdsemner på internettet.

Derudover havde 19 procent kvinder og 6 procent mænd søgt individuel terapi til problemer i parforholdet.

”Individuel terapi kan være en god hjælp for den enkelte, men er ikke nødvendigvis det rette tilbud, hvis man oplever problemer i sit parforhold. En stor del af vores offentlige hjælpesystemet – for eksempel gennem sygesikringen – er netop baseret på individuel hjælp, men det vil ofte være gavnligt at inddrage sin partner i samtalerne” siger Hanne Nørr Fentz, som også ser muligheder i, at deltagerne i undersøgelsen i høj grad tyr til at søge hjælp på internettet.

”Vi forsøger gennem vores forskning og i samarbejde med dygtige praktikere at skabe en række forskellige tilbud som kan tilgås på internettet,” siger hun og henviser blandt andet til internet-siden www.par-tjek.dk, hvor man kan tage et gratis forebyggende tjek af sit parforhold. Par-tjek er blevet til på baggrund af et forskningsprojekt på Psykologisk Institut.

”Et Par-tjek kan være en mulighed for at nedbryde nogle af de barrierer, som der tilsyneladende er i forhold til at søge hjælp. Et Par-tjek er et godt sted at starte, da man får større indsigt i sine styrker og udfordringer som par og får inspiration til at komme videre. På den måde kan man undgå, at par venter med at opsøge hjælp, til det er for sent,” siger Hanne Nørr Fentz.

Kvinder går forrest

At det er kvinderne, der i langt højere grad end mændene søger hjælp til parforholdsproblemer i denne undersøgelse, kommer ikke bag på forskerne. Det er helt i overensstemmelse med tidligere internationale undersøgelser.

”Det er typisk kvinder, der først bliver opmærksomme på at der er noget galt i parforholdet. Og det er også typisk kvinderne, der handler på det.  I denne undersøgelse er det påfaldende, at 50 procent flere kvinder end mænd angiver, at de har haft en alvorlig samtale med deres partner om muligheden for at opløse parforholdet,” påpeger forskeren.

”Vi ved, at skilsmisser og parforholdsbrud kan have alvorlige konsekvenser som depression og sygemelding, og det har også konsekvenser, hvis der er børn involveret. Der er negative langtidseffekter, så det koster. Nogle af disse økonomiske midler kunne bruges anderledes til at forebygge problemer i parforholdet gennem blandt andet folkeoplysning, uddannelse og flere forebyggende tilbud til par. Selvfølgelig skal det kunne lade sig gøre at blive skilt, men det lader til at der kunne være et potentiale i at hjælpe par med at søge tidligere hjælp, så man måske i nogle tilfælde vil kunne undgå de helt store menneskelige og økonomiske omkostninger,” siger Hanne Nørr Fentz.

Læs hele forskningsartiklen her (Betalingsmur kan forekomme)