Ph.d. i Jura

  • Udvid dine karrieremuligheder med tre års fordybelse

Ph.d.-uddannelsen på Juridisk Institut er et lønnet, 3-årigt forskningsforløb, hvor du under frie rammer forsker i et selvvalgt emne inden for et af instituttets fagområder med tæt sparring fra erfarne forskere og skriver en ph.d.-afhandling.

Derudover underviser du studerende og deltager i kurser, seminarer og konferencer i ind- og udland. Et spændende udlandsophold er som regel også en del af forløbet, og generelt opbygger du via ph.d.-forløbet værdifulde professionelle netværk internt og eksternt.

Næste online ansøgning åbner den 8. januar 2019 med ansøgningsfrist den 18. februar 2019. Vi optager mellem 5-10 jurister/erhvervsjurister hvert år. 

Se "Guide til ansøgningsprocessen" nedenfor.



Ph.d.-stillinger ved Juridisk Institut – Projektkatalog

Aarhus BSS Graduate School, Aarhus Universitet opslår med mellemrum – normalt to gange årligt – ledige ph.d.-stillinger. Du kan søge om ansættelse som ph.d.-studerende ved Juridisk Institut inden for alle fagområder. Nedenfor kan du se nogle forslag til mulige ph.d.-projekter. Ansøgere forventes at udforme et projekt inden for den beskrevne ramme på samme måde som ved enhver anden ph.d.-ansøgning.

Ph.d.-projekt i statsret: Proportionalitetsbetragtningers betydning for grundlovsfortolkning og grundlovsprøvelse

Undersøgelse af proportionalitetsbetragtningers betydning for grundlovsfortolkning og grundlovsprøvelse kunne danne grundlag for et ph.d.-projekt. Proportionalitetsbetragtninger kan navnlig overvejes i forhold til grundlovsbestemmelser, der sikrer borgerne visse rettigheder (eksempelvis § 79 om forsamlingsfrihed), men som kan begrænses af hensyn til modstående offentlige og private interesser. Projektet kan inddrage såvel teori som praksis, ligesom også retssammenlignende studier er en mulighed. Kontakt professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen, mhj@law.au.dk, 26241924, Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, for at høre nærmere.

Ph.d.-projekt i forvaltningsret: Retssikkerhed i den digitale forvaltning

Når forvaltningsprocessen digitaliseres og automatiseres, kan det give anledning til problemer at sikre virksomheders og borgeres retssikkerhed, fx med hensyn til overholdelse af regler om vejledningspligt, partshøring og begrundelse. Projektets formål kunne være at undersøge disse problemer nærmere, bl.a. ved at belyse emnet ud fra en række konkrete sager. En del af projektet vil være at overveje, om der er behov for ændring af bl.a. forvaltningsloven. Kontakt professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup, shm@law.au.dk, 26223330, Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, for at høre nærmere.

Ph.d.-projekt i retssociologi: Retsanvendelse i praksis

En vigtig retssociologisk problemstiling er at undersøge, hvordan den konkrete retsanvendelse foregår i praksis. Et  retsområde hvor denne problematik er særdeles vigtig og hvor den samtidig er underbelyst er indenfor det socialretlige felt. Her kunne mulige afsæt være: enten et konkret udvalgt sagsområde: fx børnesager; eller en konkret aktør/institution: fx handicapteams eller de ny-etablerede/udflyttede ankenævn (ændres kulturen og den konkrete retsanvendelse ved en sådan organisatorisk forandring?) Projektets formål er at undersøge den konkrete retsanvendelse og hvordan retten virker i samfundet – og afdække faktorer af betydning herfor. Kontakt professor Bettina Lemann Kristiansen, blk@law.au.dk, 87165747, Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, for at høre nærmere.

Ph.d.-projekt i retssociologi: Religion og retlig regulering

Religion indtager en anden rolle i vores samfund nu. Dette afspejles også i den retlige regulering. Religion og religiøse forhold er reguleret retligt både i lovgivningen  og i andre former for reguleringer fx regler indenfor et trossamfund. Et afsæt kunne tages i et konkret retligt tiltag, hvor religion har spillet en rolle, fx Imampakken eller tildækningsforbuddet. Et andet muligt afsæt kunne være den nye lov om Trossamfund udenfor Folkekirken. Formålet med projektet er dels at analysere grundlaget for reguleringen og hvordan den virker, men også de forskellige reguleringers samspil. Kontakt professor Bettina Lemann Kristiansen, blk@law.au.dk, 87165747, Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, for at høre nærmere.

Ph.d.-projekt i strafferet: Økonomisk kriminalitet

Der er kommet større og større fokus på økonomisk kriminalitet. En række klassiske straffebestemmelser, der regulerer økonomisk kriminalitet, såsom skyldnersvig, underslæb og mandatsvig, bliver udfordret af nyere panteformer og nye forretningsmetoder. Projektets formål kunne være at undersøge disse problemer nærmere, bl.a. ved at belyse emnet ud fra de nyeste større økonomiske straffesager. En del af projektet vil være at overveje, om den strafferetlige beskyttelse er tidssvarende, eller om der er et behov for ændringer af fx straffeloven. Kontakt professor, Lasse Lund Madsen lundmadsen@law.au.dk, 30241495, eller Lektor Nicolaj Sivan Holst nh@law.au.dk, 93508777, Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, for at høre nærmere.

Generel information

Yderligere information om ph.d.-uddannelsen i jura kan findes her på siden eller fås ved henvendelse til professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup, shm@law.au.dk, 26223330, Juridisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.


4 sandheder om ph.d.-forløbet

  1. Du får et solidt boost til din karriere: En ph.d. giver dig dybdegående specialistviden og stærke metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer, som er efterspurgt i både den offentlige og private sektor 
  2. Du får din hverdag i et inspirerende forskningsmiljø blandt nogle af Danmarks førende juridiske eksperter
  3. Indrømmet, ph.d.-lønnen kan ikke matche lønnen på fx et stort advokatfirma. Kommer du fra SU, er den til gengæld ganske udemærket.
  4. Til gengæld er din arbejdsuge i høj grad selvtilrettelagt, fleksibel og med tid til fordybelse og refleksion. 

og 4 myter vi straks kan punktere

  1. Du sidder ensomt på et kontor i tre år med meget lidt sparring med andre forskere
  2. Du bliver fagligt snæversynet
  3. Du mister føling med det virkelige liv
  4. Du har svært ved at få job igen bagefter, og tidligere kollegaer/kunder vil ikke kendes ved dig

Overvejer du en ErhvervsPhd?

Der findes én fast og én fleksibel ordning:

  1. Den ene ErhvervsPhd er lagt i faste rammer af Innovationsfonden, som er en offentlig myndighed, der bidrager økonomisk. Læs mere
  2. Den anden ordning er noget mere fleksibel og indebærer normalt, at man indskrives på deltid efter nærmere aftale mellem instituttet og en ekstern samarbejdspartner. 

Det aftales med den eksterne samarbejdspartner, hvorledes arbejdstid såvel som udgifterne til løn og ph.d.-uddannelsen skal fordeles. Der kan aftales modifikationer af kravet om skifte af forskningsmiljø samt kravet til opnåelse af erfaring med undervisning i forhold til ph.d.-skolens generelle regler, men ph.d.-bekendtgørelsens krav skal altid overholdes.

Hvis du arbejder som advokatfuldmægtig, kan den tid, du er ansat som ph.d.-studerende efter Justitsministeriets aktuelle praksis ikke medregnes som en del af fuldmægtigtiden, men det kan den tid, du arbejder som advokatfuldmægtig.

Aktuelt har instituttet tre ErhvervsPhd-studerende:

Julie Bryske Møller NielsenKristian Torp og Wilhelm Grøfte 

For studerende: 3+5, 4+4 eller 5+3?

Som studerende behøver du ikke vente på, at du er blevet cand.jur. eller cand.merc.jur. med at søge ind som ph.d. Du kan faktisk starte allerede, når du har din bachelorgrad. Det kaldes ”3+5”-ordningen. Du kan også søge ind og starte under din kandidatuddannelse. Det kaldes ”4+4”-ordningen. Vælger du at starte, efter at du har fået din kandidatgrad, kommer du ind på ”5+3”-ordningen.

Fordelen ved at søge ind, mens du er studerende, er, at du bliver ansat på samme måde som andre ph.d.-studerende. Du skal stadig skrive en kandidatafhandling, men den bliver en del af din ph.d.-afhandling. Du skal også stadig følge kursusfag – så du går ikke glip af de fag, du gerne vil have.

Aktuelt har instituttet en enkelt ph.d.-studerende på 4+4-ordningen:

Lærke Assenbjerg.

Eksempler på beskæftigelse efter endt uddannelse

" Det var først da jeg tog ph.d.graden, at jeg for alvor forstod den juridiske metode"

Dimittenderne kan enten fortsætte deres forskningskarriere eller finde beskæftigelse i den private sektor eller i andre dele af den offentlige sektor. Mange dimittender fortsætter således deres karriere i advokatbranchen, i den offentlige myndighed eller hos domstolene.

Når man skal rådgive om, hvordan man løser komplicerede retlige problemer, kan den specialisering og indsigt, man opnår med en ph.d.-grad, være en stor fordel.


Juridisk Institut - kort fortalt

Ph.d.-programmet

Ph.d.-programmet i jura dækker alle ph.d.-projekter, der har jura som hovedindhold. Dette omfatter alle vigtige retsdiscipliner inden for dansk ret, EU-ret og folkeret. Forskerne på Juridisk Institut er organiseret i 7 faggrupper:

  1. Privatret og civilproces    
  2. Statsforfatnings- og forvaltningsret
  3. Retslære, retssociologi og retshistorie    
  4. Skatteret
  5. EU-ret og folkeret
  6. Erhvervsret
  7. Strafferet

Alle de juridiske forskningsmiljøer i Danmark samarbejder om at tilbyde ph.d.-kurser i jura. Det er JurForsk, der er ansvarlig for dette samarbejde. Hvis du vil vide mere se: jurforsk.dk

Hvad siger vores studerende?

”En ph.d. er en fantastisk mulighed for at opnå faglig styrke og spidskompetence inden for et felt - både gennem universitetets forskeruddannelse og ved konferencer og studieophold i udlandet.” 

- Thea Johanne Raugland

”Den største motivation for mig var muligheden for fordybelse i juridiske problemstillinger og et ønske om at bidrage med ny, anvendelig viden.”     

- Bitten Wissing Kjærgaard


Guide til ansøgningsprocessen


Kontakt os med dine spørgsmål!

Ph.d.-ansvarlig

Søren Højgaard Mørup

Professor
M
H bygn. 1414, 415
P +4587165712
P +4526223330

Ph.d.-sekretær

Cita Dyveke Kristensen

Ph.d.-sekretær
M
H bygn. 1411, 152
P +4587165403
P +4526165860

Ph.d.-partner