Du er her: Aarhus BSS Efteruddannelser Masteruddannelser Master i Digital Innovation

Master i
digital innovation

ET NIVEAU HØJERE

Er du parat til de nye digitale udfordringer?
Vi står i disse år over for en gennemgribende forandring, som kommer til at have enorme konsekvenser for alle organisationer. Øget adgang til data og nye teknologier giver nye muligheder. Disse muligheder lægger op til nytænkning og ikke bare en avanceret udbygning af eksisterende løsninger.

Brugerne er i centrum – hvad enten det er borgere eller kunder, og det kræver en radikalt anderledes måde at tænke udvikling på. Der skal tænkes i brugeroplevelser og integrerede løsninger, hvilket for eksempel kræver et kontinuerligt samarbejde med eksterne partnere. Der skal også tænkes dynamisk, da fremtidens digitale løsninger vil være under konstant udvikling.

Hvordan kan du løfte den digitale udfordring i din organisation?
Det kræver, at organisationer mobiliserer alle de personer i og udenfor organisationen, der har specialkendskab til, hvad brugere har behov for. Digitalisering kræver i højere grad end tidligere teknologiske udviklinger, input, specialistviden og aktiv involvering af professionelle samt ledere, der har en anden baggrund end en it-baggrund.

Hvordan kan Master i digital innovation hjælpe dig?
Master i digital innovation giver viden og værktøjer, der gør dig i stand til at lede din organisation ind i den nye digitale tidsalder.

Du lærer bl.a. om, hvordan du:

  • analyserer og skaber ændringer i organisationsprocesser og -praksisser
  • leder komplekse projekter
  • modellerer it-systemer
  • involverer brugere optimalt i innovationsprocessen
  • udformer erfaringsbaserede designteknikker
  • sikrer værdiskabelse via digitaliseringsstrategi og ’digital disruption’
  • leder og organiserer innovationsarbejdet med medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere, f.eks. via agil vidensdeling.

Teknologiforståelse bliver afgørende for fremtidens digitale service

Foto: Agnete Schlichtkrull

"Danmark er jo internationalt set langt fremme, når det gælder digitalisering. Det er vi bl.a., fordi vi har en meget it-parat befolkning, og fordi vi tidligt har haft store ambitioner for digitaliseringen af den offentlige sektor. Hvis vi skal udvikle vores førerposition yderligere – og det skal vi! - skal vi have adgang til dygtige medarbejdere, som kan kombinere forretning og it, og som dermed kan stå i spidsen for at udvikle digitale løsninger, som giver værdi for både brugerne og for den fælles pengekasse. Det gælder både medarbejdere hos os i den offentlige sektor – og medarbejdere, som er ansat hos de leverandører, som leverer it-løsninger til os.”

Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen

 

 

Fakta om Master i Digital Innovation

Ansøgningsfrist: 15. november 2019
Studiestart: Primo februar 2020
Varighed: 2 år på deltid 
ECTS: 60 point 
Adgangskrav: Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Betaling: fra 7.000 kr. for et 5 ECTS fag
Betaling: fra 14.000 kr. for et 10 ECTS fag
Betaling: fra 84.000 kr. for hele masteruddannelsen
Læs mere om betaling

Book en vejledning

Du kan booke en vejledningssamtale via telefon eller fremmøde. Vi vejleder om uddannelsesvalg, adgangskrav mv. i forhold til din baggrund. Skriv gerne i bookingen, hvad du ønsker at tale med os om, så vi kan forberede os inden mødet. Har du praktiske spørgsmål om deadlines, priser mv., kan du kontakte Student Services.

Book en vejledningssamtale

Kontakt os

Student Services
Mail: studentservices.bss@au.dk 
Tlf: 8716 4026 (man.-tors. kl. 8-15, fre. kl. 8-14)

Studieleder
Pernille Smith
Mail: pernille.smith@mgmt.au.dk 
Tlf: 8716 5059

Modtag information

Ønsker du en brochure eller mailopdatering om efter- og videreuddannelse?

Er du Master-studerende?

Find studieinformation, link til Blackboard osv.

For indskrevne studerende