Fjernundervisning

Læs HD Finansiel rådgivning som fjernundervisning

Som noget nyt kan du fra efteråret 2013 læse HD Finansiel rådgivning som fjernundervisning.
På den måde får du mulighed for at tilpasse uddannelsen efter dit arbejde og dit familieliv og ikke omvendt. I praksis betyder fjernundervisning, at

  • alle obligatoriske fag videooptages. Dermed kan du følge forelæsninger, præcis når det passer dig, og du kan se de enkelte lektioner ved computeren eller din tablet få dage efter den fysiske undervisning.
  • underviserne har alle fulgt kurser i online undervisning og læring. Det sikrer, at undervisningsformen tilrettelægges med henblik på størst muligt udbytte for studerende, der benytter videooptagelserne af undervisningen.
  • udover videooptagelser fra undervisningen suppleres der med andre former for audio/videobaseret materiale, der understøtter mulighederne for at følge undervisningen som fjernstudie.
  • den fremmødebaserede undervisning suppleres med online-opgaver, som du kan løse når som helst og hvor som helst – præcis når det passer dig. Til alle opgaver er der vejledende løsninger, så du selv kan se, om du har svaret korrekt.

Har du lyst eller behov, kan du altid deltage i undervisningen i klasselokalet.

BEMÆRK: Videooptagelse af undervisningen vil kun finde sted, såfremt antallet af fjernstuderende er på minimum 6 deltagere.