Du er her: Aarhus BSS Efteruddannelser Events Iværksætter- og it-baserede veje til at booste virksomhedens innovationsevne

Iværksætter- og it-baserede veje til at booste virksomhedens innovationsevne

Bliv klogere på, hvordan du kan bruge iværksætteri og styring af it i din organisation, når Aarhus BSS inviterer til gå-hjem-møde den 4. maj. Eksperter fra Aarhus BSS vil dele ud af deres viden og præsentere dig for eksempler på succesfulde virksomheder fra ind-og udland.

Effektiv innovation og fornyelse af virksomhedens forretningsområder forudsætter viden om, hvordan nye digitale produktinnovationer og forretningsområder skabes og udvikles og om hvordan effektiv styring af it-forretningsprocesser kan muliggøre og understøtte den digitale udvikling.

Professor John Ulhøi vil varetage indledningen til og ordstyringen af arrangementet. De to oplægsholdere, lektor Franziska Günzel-Jensen og professor Andrea Carugati fra Aarhus BSS giver dig et indblik i, hvad der skal til og hvordan. De underviser på henholdsvis MBA-uddannelsen og Master i it-uddannelsen på Aarhus BSS.

Program

Kl. 17.00 Introduktion

Introduktion v/John Ulhøi, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS

Kl. 17.05 Corporate entreprenuership som vejen til at skabe vækst

V/Franziska Günzel-Jensen, lektor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS

Iværksætteri er ikke forbeholdt nystartede virksomheder med en god ide. Corporate entrepreneurship kan også anvendes i store, veletablerede virksomheder til at sikre, at virksomheden er forud for konkurrenterne. Få et indblik i de nyeste teorier, modeller og værktøjer, som kan anvendes til at øge virksomhedens forudsætninger for at arbejde og lykkes med iværksætteri. Bliv også klogere på, hvordan du kan lære mere om feltet på MBA-uddannelsen på Aarhus BSS.

Kl.17.40 Pause og sandwich

Kl. 18.00 Digitale innovationer og stram styring af forretningsprocesser

V/Andrea Carugati, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS

Med afsæt i nyeste viden, viser professor Andrea Carugati, hvordan virksomheder gennem en blending af løse digitale innovationer og stram styring af virksomhedens forretningsprocesser, kan understøtte og fremme en virksomheds kompetencemæssige evner. Andrea vil også kort fortælle, hvordan, man kan få mere viden om dette emne på Master i it.

Kl. 18.40 Afrunding og networking

Praktiske oplysninger

TID OG STED

Torsdag den 4. maj 2017 fra kl. 17.00 – 19.00

Tid: 17.00 - 19.00

Sted: Aarhus BSS, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V, Øvre Multisal

Sprog: Dansk Pris: Gratis (men tilmelding er nødvendig)