Adgangskrav

For at blive optaget på fag under tompladsordningen skal du opfylde adgangskravene til den uddannelse, som faget ligger på. Adgangskravene fremgår af uddannelsesbeskrivelserne på bachelor- og kandidatguiderne:

Hvis der er krav om en bestemt karakterkvotient, gælder den ikke ved optagelse under tompladsordningen. På uddannelser med adgangsbegrænsning vil der som regel ikke være ledige pladser på uddannelsens første semester. En eventuel adgangsbegrænsning vil fremgå af uddannelsesbeskrivelsen.

Nogle fag har, ud over de formelle adgangskrav, også fagspecifikke krav. Hvis du bliver optaget på et fag med fagspecifikke krav, er det dit eget ansvar, at du har forudsætningerne til at kunne følge faget.

I kursuskataloget under det enkelte fag kan du i højre side (kursustype) se, om faget udbydes under tompladsordningen.

Dispensation

Det vil i nogle tilfælde være muligt at blive optaget på dispensation, hvis du ikke opfylder adgangskravene, men har opnået tilsvarende kvalifikationer. Der kan også dispenseres fra specifikke gymnasiale niveauer, hvis det vurderes, at det pågældende enkeltfag ikke kræver det pågældende niveau. Du søger om dispensation i forbindelse med din ansøgning til faget.