Modulbeskrivelser

Forvaltningsret 

Vægt: 25 ECTS-point over to semestre.

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder:

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i al

mindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser.

Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Undervisningsform og omfang:
Der undervises i faget på Modul 2 på 5. og 6. semester. Der undervises i alt i 96 timer.

Prøve:
Der afholdes en 24-timers prøve på 5. semester med omprøve i februar og august. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med ekstern censur med bestået/ikke bestået.

Der afholdes endvidere prøver i maj/juni med omprøve i august.

Prøverne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende:

  • En mundtlig prøve med forberedelsestid, men uden andre hjælpemidler end ukommenterede love. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit.
  • En skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles tre opgaver, for at afprøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen.

Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul 3. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 02 ved hver af de to eksaminer i faget.

Folkeret og EU-ret

Vægt: 10 ECTS-point 

Faget Folkeret indtager en særstilling i forhold til de øvrige juridiske fagområder. Folkeretten gælder for staterne på det internationale plan og dermed også for den danske stat, men er ikke umiddelbart en del af det danske retssystem. I folkeretten behandles de forskellige kategorier af folkeretlige regler, derunder navnlig reglerne om, hvorledes traktater indgås og retsvirkningerne heraf. Endvidere omtales de retlige problemer, som knytter sig til forholdet mellem folkeret og nationalret, ligesom den internationale beskyttelse af grundlæggende rettigheder beskrives. Endelig behandles den indbyrdes afgrænsning af staternes kompetence.

EU-retten er et retssystem, som adskiller sig fra den traditionelle folkeret ved, at en del af de EU-retlige regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne. EU-retten henvender sig således ikke blot til medlemsstaterne, men skaber også i et vist omfang direkte pligter og rettigheder for medlemsstaternes borgere.

Den obligatoriske del af EU-retten omfatter dette særegne retssystems grundtræk. EU-institutioner­nes opbygning og funktioner gennemgås. De for­skel­lige kategorier af EU-retlige regler omtales, og det angives, hvilke EU-retlige regler, der er umid­delbart anvendeli­ge. Endvidere behandles for­hol­det mellem EU-ret og national ret, og kompe­tence­fordelingen mellem EF-domstolen og de danske dom­stole om­tales. Endelig gennem­gås dele af den materielle EU-ret, herunder reglerne om det indre marked.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen i Folkeret og EU-ret er placeret på Modul 2 på 5. semester. Der undervises i 28 timer.

Prøve:
Der afholdes mundtlig prøve uden forberedelsestid i december/januar med omprøve i maj/juni og i august. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit.

Første prøveforsøg i Folkeret og EU-ret skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på Modul 3. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 02 i dette fag.

Strafferet og straffeproces

Vægt: 20 ECTS-point over to semestre

Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltningsret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstatningsretten. Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager.

Fagene skal give den studerende kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Den studerende skal primært kunne vurdere, om et konkret beskrevet forhold falder ind under en eller flere af de centrale bestemmelser i straffeloven. I strafferetsplejen skal den studerende kende de centrale regler for politiets efterforskning, anklagemyndighedens beslutninger – primært selve tiltalerejsningen – domstolenes behandling af sager i 1. instans og reglerne om forsvarets beføjelser.

Derimod kræves ikke kendskab til ankebehandlingen eller til reglerne om straffens fuldbyrdelse.

Studiet af strafferetten er koncentreret om straffelovens almindelige del, som indeholder de regler, der gælder for behandlingen af alle straffesager vedrørende både almindelige forbrydelser som tyveri og røveri og for speciallovovertrædelser som fx miljøbeskyttelsesstraffesager. Den studerende skal således have et indgående kendskab til fortolkningen af reglerne i almindelig del og skal derefter lære at anvende disse regler ved fortolkningen af de centrale bestemmelser i straffelovens specielle del, som den studerende derfor også skal kunne fortolke. Formålet er således at lære den studerende den strafferetlige metode, som primært er traditionel retsdogmatik. Strafferetten er det juridiske fag, hvor lovhjemmelskravet er stærkest, og fortolkningen derfor i højere grad end i andre fag er bundet af ordlyden. Strafferetlige bestemmelser fortolkes således meget ordret, og retspraksis anvendes til belysning af denne fortolkningsmåde.

Formålet med undervisningen er at oplære den studerende til at læse og fortolke en straffebestemmelses ordlyd og dernæst at udbygge fortolkningen med alle relevante bestemmelser fra almindelig del, fx reglerne om forsæt, uagtsomhed, nødværge, nødret og forældelse. Den studerende skal også kunne anvende de almindelige bestemmelser på en straffebestemmelse uden for pensum, hvis denne bestemmelses ordlyd ikke volder isolerede fortolkningsproblemer.

Undervisningsform og omfang:
Der undervises i faget på Modul 2 på 6. og 7. semester i alt i 80 timer.

Prøve:
Prøven er skriftlig. Prøven afholdes i slutningen af januar og i august. Der skal på 5 timer redegøres for udfaldet af to kort beskrevne opgaver, således at evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold afprøves. Faget har vægten 20 i det samlede eksamensgennemsnit.

Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler.

Retslære

Vægt: 5 ECTS-point

Hvor retsdogmatikken typisk er rettet mod at løse problemer inden for gældende ret, er retslære en metadisciplin, der retter sig mod spørgsmål som: Hvad er gældende ret? Hvad forstås ved et retssystem? Kan der stilles indholdsmæssige eller formmæssige krav til retsregler? Hvilke(n) metode(r) anvendes for at finde frem til gældende ret? Kan der stilles nærmere krav til den anvendte metode? Hvorledes udfindes det relevante retskildemateriale? Hvilke kriterier kan der gælde for at adskille brugbart eller gyldigt retskildemateriale fra det ugyldige? osv. Emnekredsen er således den samme som inden for retsdogmatikken, men tilgangen er forskellig, idet retslæren ser nærmere på materialet og den måde, retsdogmatikken søger at løse sine opgaver på. Retslæren er almindelig på den måde, at den ikke fokuserer på en enkelt disciplin og der indenfor søger at opstille principper, men generelt ser på retssystemet, retsvidenskaben osv. Grænserne mellem de enkelte fagdiscipliner og den almindelige retslære er dog ikke nødvendigvis skarpe.

Retslære kan underopdeles i forskellige emner: Retsfilosofi kan beskæftige sig med forsøg på sammenhængende forståelser af retten og retssystemet og knytter sig derved til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelse af ligheder og forskelle i videnskabelige metoder, og retskildelære beskæftiger sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. Andre delemner er også mulige.

Indføringen i faget er lagt op således, at der gives et indtryk af faget både nationalt, nordisk, europæisk og internationalt.

Undervisningsform og omfang:
Undervisningen udbydes på Modul 2, 7. semester med 20 timer.

Prøve:
Der afholdes prøve i maj/juni og i december/januar. Prøven afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Spørgsmål vil blive opslået på Juridisk Institut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studerende har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennemsnit.

Forvaltningsret 1

Vægt: 5 ECTS-point

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område.

Forvaltningsret 1 kvalificerer de studerende til at gennemføre faget Forvaltningsret 2

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder.

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Prøve:


Eksamenen består af en hjemmeopgave, der skal besvares indenfor 24 timer, og som bedømmes bestået/ikke bestået.

Forvaltningsret 2

 

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stilling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen.

Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske opbygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder.

Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige direktiver med virkning over for borgerne, der har interesse.

For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt.

Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbereder sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sagsbehandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis.

Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmuligheder.

For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrative rekurs.

For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskontrol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i almindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og beføjelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessuelle principper.

Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kontrol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne.

Forvaltningsret 2 har to prøver.

Forvaltningsret skriftlig:

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Den studerende bør efter at have fulgt undervisningen i relation til eksempler eller hændelsesforløb kunne:

  • identificere forvaltningsretlige problemstillinger
  • fremfinde/angive relevante retskilder (lovbestemmelser, retsgrundsætninger, praksis mv.)
  • anføre teoriens eventuelle stilling til problemet
  • på denne baggrund analysere problemstillingen i forhold til gældende regler
  • argumentere for og imod forskellige løsninger og angive en begrundet konklusion
  • rådgive om hvilke skridt det på denne baggrund kan være hensigtsmæssigt at tage (f.eks. med hensyn til klagemuligheder, indbringelse for ombudsmanden eller domstolene)
  • formulere opgavebesvarelserne i et klart juridisk sprog

Prøve:

Skriftlig prøve med ekstern censur, 7-trinsskala.

Forvaltningsret mundtlig:

Generelt er formålet med undervisningen i forvaltningsret at sætte deltagerne i stand til at tage stilling til og rådgive om spørgsmål inden for det forvaltningsretlige område. Den studerende bør efter at have fulgt undervisningen kunne:

  • beskrive indholdet af de forvaltningsretlige regler
  • gøre rede for forvaltningsrettens grundbegreber
  • kvalificere og relatere enkle konkrete problemstillinger i forhold til de forvaltningsretlige regler
  • argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion
  • vurdere relevansen og betydningen af forskellige regeltyper, herunder praksis (domme, ombudsmandsudtalelser og administrativ praksis) i forhold til en forvaltningsretlig problemstilling
  • formulere sig i et klart juridisk sprog.

Prøve:

Mundtlig prøve med ekstern censur, 7-trinsskala.