Modulbeskrivelser

Statsforfatningsret

Indhold:

Statsforfatningsretten omhandler reglerne om de øverste statsorganer, dvs. navnlig reglerne om regeringen, Folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling. Med naturligt udgangspunkt i grundloven behandles reglerne om de øverste statsorganers tilblivelse og virksomhed. Disse regler handler om, hvorledes de øverste statsorganer dannes, og hvilke beføjelser disse statsorganer har over for hinanden og borgerne. Endvidere behandles grundlovens frihedsrettigheder (menneskerettigheder), der giver borgerne en række rettigheder i forhold til statsmagten.   

Udbytte:
Det overordnede mål for statsforfatningsretten er, at studerende efter at have deltaget i undervisningen kan:

  • beskrive indholdet af statsforfatningsrettens regler
  • gøre rede for statsforfatningsrettens grundbegreber
  • kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til statsforfatningsrettens regler og angive en relevant løsning
  • argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion i tilfælde af fortolkningstvivl
  • vurdere relevansen og betydningen af retspraksis og lovgivningspraksis i forhold til en forfatningsretlig problemstilling.

For at opnå topkarakter ved den mundtlige eksamen skal den studerende kunne dokumentere opfyldelse af ovenstående mål i et klart og præcist sprog under anvendelse af juridisk terminologi. 

Prøveform: Faget afsluttes med en mundtlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 15 ECTS.

Varighed: 1 semester

Placering på Modul 1: 1. semester

Familie- og Arveret 

Indhold:

Familieretten omhandler regler og retsgrundsætninger om familiemedlemmers rettigheder og forpligtelser i forhold til hinanden, navnlig af økonomisk karakter. I faget gives:

  1. Et overblik over reglerne om indgåelse af ægteskab samt betingelserne for separation og skilsmisse;
  2. En introduktion til reglerne om retsforholdet mellem børn og forældre, ægtefællebidrag og børnebidrag;
  3. Et grundlæggende kendskab til de familieformueretlige retsvirkninger af ægteskabet. Det drejer sig især om forsørgelsespligten, mulige formueordninger samt reglerne om særråden og særhæften;
  4. En betydelig viden om aftaler mellem ægtefæller og mellem ugifte samlevende;
  5. En grundig gennemgang af principperne for det formueretlige skifte ved ægteskabets ophør samt formuedelingen mellem ugifte samlevende. 

Arveretten omhandler regler om overgangen af en afdøde persons ejendele til dennes arvinger. I faget gives:

  1. Et grundlæggende kendskab til slægtens legale arveret.
  2. Et grundlæggende indblik i ægtefællens legale arveret samt særlige skiftefordele - herunder også retten til uskiftet bo.
  3. Et overblik over de formelle krav til testamenters gyldighed og testamentsformerne.
  4. En grundig gennemgang af testamentsfortolkning, testationskompetencen og testamenters tilbagekaldelse.
  5. En redegørelse for udvidet samlevertestamente.
  6. Et overblik over dødsgaver og dødslejegaver. 

Udbytte:

At den studerende - efter at have fulgt undervisningen i Familie- og arveret, herunder besvaret øvelsesopgaver i fagene - på baggrund af et konkret retstilfælde (en på forhånd ukendt opgavetekst) kan:

  • identificere retlige problemstillinger i et konkret sagsforløb
  • anvende retsregler på et konkret sagsforløb
  • argumentere for en korrekt juridisk løsning for rejste problemstillinger; strukturere besvarelsen anvende et præcist og konkret juridisk sprog

Prøveform: Modulet afsluttes med en skriftlig eksamen, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 15 ECTS.

Varighed: 2 semestre

Placering på modul 1: 2. og 3. semester. Prøve efter 3. semester.

Dele af formueret

Indhold:
Undervisningen i aftaleret omfatter en gennemgang af reglerne om aftalers indgåelse, herunder aftalers indgåelse gennem stedfortræder, samt reglerne om aftalers ugyldighed og fortolkning af aftaler.

Undervisningen i erstatningsret omfatter reglerne om erstatning uden for kontraktforhold.

Undervisningen i køberet omfatter reglerne om sælgerens og køberens indbyrdes forpligtelser og rettigheder, herunder parternes beføjelser ved misligholdelse af købeaftalen.  

Udbytte:

Formålet med læringsforløbet er, at de studerende - efter at have fulgt undervisningen, herunder besvaret øvelsesopgaver i faget - på baggrund af et konkret retstilfælde (en på forhånd ukendt opgavetekst) kan:

  • Identificere de juridiske problemer, som opgaveteksten rejser
  • Skelne mellem relevante og irrelevante fakta
  • Anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta
  • Strukturere besvarelsen
  • Begrunde løsningen på de(t) problem(er), som opgaveteksten rejser.
  • Præsentere løsningen i et klart og korrekt juridisk sprog

Prøveform: Modulet afsluttes med en skriftlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur.

Omfang: 25 ECTS.

Varighed: 3 semestre

Placering på Modul I: 2.-4. semester. Prøve efter 4. semester.

Juridisk teori, metode og videnskab

Indhold:

For fuldt ud at kunne forstå retten, dens retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner i det moderne samfund er det nødvendigt at kende retshistorien. I retshistorien udforskes og beskrives fortidens retsregler, retsbegrebet og retsinstitutioner: Hvorledes var de udformet, hvorfor blev de således, hvilken betydning har de haft for eftertiden? Retshistorien adskiller sig fra de fleste øvrige juridiske discipliner derved, at den er knyttet til såvel juraen som historien, men metoden er overvejende historisk. Mens man i de juridiske discipliner normalt søger at klarlægge, hvorledes et givet forhold er retligt reguleret netop nu, og hvorledes det på dette grundlag må bedømmes, beskæftiger man sig i retshistorien med, hvorledes retsreglerne var på et givet tidspunkt i fortiden, og hvorledes forholdet blev bedømt. Denne undersøgelse kræver anvendelse af særlige - overvejende historiske - metoder. Resultatet af denne forskning bliver dog ikke blot spredte øjebliksbilleder, men et indblik i rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold og samtidig et indblik i rettens betydning for et samfunds hele tilstand og udvikling.

De fleste juridiske lærebøger indeholder historiske afsnit eller bemærkninger om baggrunden for de retsregler, der beskrives. Fælles for dem er dog, at de tager udgangspunkt i det bestående og betragter den tidligere retstilstand som en baggrund eller en optakt til det nuværende system, der dermed fremtræder som et - til dels endeligt og endegyldigt - resultat af en “udvikling”. Kun ved beskæftigelse med retsreglerne i et større historisk perspektiv, herunder ved sammenligning med andre retssystemer, røbes strukturen i et givet retssystem og dermed skellet imellem på den ene side anvendelse af retten som redskab til opnåelse af bestemte formål og til dækning af øjeblikkeligt opståede behov og på den anden side rettens langvarige afhængighed af det kulturelle stade. Formålet er at sætte dansk ret og retskultur i perspektiv, og perspektivet er både europæisk og globalt.

Ved gennemgangen af retshistorien tilstræbes det i videst mulig omfang at trække forbindelseslinjerne til retten i dag, dvs. det moderne samfunds retsregler, retsbegreber og retsinstitutioner. 

Udbytte:

Når de studerende har fulgt undervisningen i faget, forventes de at kunne:

  • identificere og redegøre for fortidens retsregler, retsinstitutioner og retsvidenskab
  • identificere og beskrive sammenhænge mellem fortidens retsregler, retsinstitutioner og retsvidenskab og nutidens retsregler, retsinstitutioner og retsvidenskab
  • identificere og redegøre for rettens forskellige funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og øvrige kulturelle forhold
  • redegøre for fremmed rets betydning for udviklingen af dansk ret
  • analysere dansk ret og retskultur i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv
  • fremstille analysen skriftlig i en velstruktureret form og et klart sprog.

Prøveform: Skriftlig prøve, der bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 

Omfang: 5 ECTS

Varighed: 1 semester

Placering på Modul 1: 2. semester.