Eksportvirksomheder skal stå skulder ved skulder

Resultater fra en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences viser, at eksportvirksomheder, der er medlem af et branchenetværk, kan øge salget med godt 80 procent over fire år. Det vækker større tillid ved kunderne, når de kan se, at virksomhederne arbejder sammen.

19.12.2011 | Martin Damsgaard

- Der er helt klart en handelsfremmende effekt ved at deltage i et branchenetværk. Det kommer især til udtryk ved, at det bliver nemmere for nye virksomheder at markedsføre deres produkter på udenlanske markeder, fortæller ph.d. Sanne Hiller fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

Hun har i sin afhandling arbejdet med, hvordan forskellige typer af netværk kan være med til at fjerne handelsbarrierer. Resulaterne her begrænser sig til branchenetværk og er baseret på vidtrækkende data fra Danmarks Statistik og især Eksportforeningens medlemsdatabase.

I følge Sanne Hiller medvirker branchenetværk  til øget videndeling. Den videndeling kommer til udtryk i øget eksportsalg og antallet af eksporterede produkter:

- De første to år som nyt medlem har man ingen effekt, men efter tre år, så er eksportsalget steget med 47 procent og efter fire år hele 82 procent. De to første år går med, at den viden, der er i netværket langsomt trænger ind hos de nye virksomheder, fortæller Sanne Hiller.

Hun påpeger, at mindre virksomheder formenligt også vil opleve, at nå ud til flere markeder som følge af deltagelse i netværket.

Opsigtvækkende resultater

- Det er opsigtsvækkende resultater, når man tænker på, at Danmark er et lille land, hvor man i forvejen er meget aktive i forbindelse med handel, siger Sanne Hiller.

For cirka et års tid siden kom de første rå-resultater fra hendes forskning. De fortalte, at medlemmer af Eksportforeningen eksportede mere end ikke-medlemmer. På daværende tidspunkt kunne man ikke sige hvorfor, eller om det måske hang sammen med, at det var en samlet elite af allerede dygtige eksportører, som valgte at deltage i netværk.

- Det kan vi udelukke nu. Effekterne kommer til udtryk, fordi virksomhederne er ”konkulleger” – de er konkurrenter, men alligevel kolleger. Eksempelvis står medlemsvirksomhederne stærkere, når de deltager på internationale handelsmesser som én stor organisation. Og en mindre virksomheder vækker større tillid hos potentielle kunder, når kunderne kan se, virksomheden arbejder sammen med internationalt anerkendte selskaber, fortæller Sanne Hiller.

Lettere at finde nichen

De positive effekter kan også hænge sammen med, at medlemmer anbefaler hinanden, hvis de har en udenlandsk kunde, der efterspørger et bestemt produkt.

- På den måde bliver medlemmerne bedre til at finde deres niche, fortæller Sanne Hiller.

Hendes forskning viser nemlig også, at for en hvilken som helst produktgruppe, vil medlemmer af samme netværk komplimentere hinanden og derfor styrke medlemmernes salg, men hvis et ikke-medlem kommer ind på samme marked med samme produktgruppe, vil det reducere eksporten.

Direktør for Eksportforeningen Ulrik Dahl fortæller, at netop den udveksling af informationer om markeder, kunder og projekter mellem medlemmerne, er det helt primære:

- Tænk på, hvor meget konkret information og viden man kan få fra 50 kollegaer i netværket, der alle bearbejder den samme kundemålgruppe. Det er der ingen fagmagasiner eller portaler, der kan matche, fortæller Urik Dahl.

- Netværk mellem firmaer med fælles kunder er nøglen til viden, der kan gøre virksomhedernes opstart af eksport hurtigere, sikrere og økonomisk fordelagtigt. Vi arbejder målrettet på at optimere netværket mellem virksomhederne både gennem matchmaking af virksomhederne og under de fælles eksportfremstød vi arrangerer, fortæller han.

Enestående forskning

Ønsket om at kortlægge hvad der virker, og hvad der ikke virker vedrørende eksportfremme, optager mange forskningsenheder rundt omkring i verden.

Men ifølge professor Philipp Schröder, der er vejleder på afhandlingen, er forskningen unik på verdensplan i kraft af detaljeringsgraden i de danske data og det faktum, at analysen er foretaget i en lille åben markedsøkonomi med en eksportkvote på 50 procent af BNP. Dertil kommer, forklarer professoren, at tidligere studier på området ikke kan spore netværksaktiviteter over så mange år og med så meget baggrundsviden om hvilke aktiviteter, der foregår i selve netværket.

- Selv om tallene er gennemsnitlige og i realiteten vil variere lidt fra virksomhed til virksomhed, kan vi nu bevise og måle et eksportfremme-værktøj, der virker. Der er sikkert flere, vi vil kunne spore med de samme metoder, men dem har vi ikke data for, fortæller Sanne Hiller.

Resultaterne er fundet via beregninger udført på data, der i samarbejde med forskningsassistent Kasper Nørregaard Rasmussen er indsamlet fra Eksportforeningen. Eksportforeningen er en sammenslutning af omkring 500 virksomheder i forskellige eksportorienterede branchenetværk.

Kontakt

Ph.d, Sanne Hiller
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Økonomi
Mobil: + 45 5340 3568
E-mail: sanh@asb.dk
Web: http://www.asb.dk/staff/sanh

Professor Philipp Schröder
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences

Institut for Økonomi
Telefon: +45 8948 6392
Mobil: + 45 3022 9123
Mail: psc@asb.dk

Ulrik Dahl, direktør 

Eksportforeningen 
Telefon: +45 8720 4473
Mobil: +45 3031 8788 
E-mail: ulrik.dahl@dk-export.dk

News type
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.09.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk