Innovation i det offentlige bremses automatisk

Ny forskning viser, at medarbejdere i særligt offentlige organisationer forbinder innovativ arbejdsadfærd med en risiko for, at det påvirker deres eget eller kollegaernes job, og at jobsikkerhed derfor er afgørende for kreativiteten. Retorik om effektiviseringer bremser medarbejdernes ideer.

22.01.2013 | Andreas Glenstrup Jensby

Offentlige medarbejdere risikerer, at deres innovative forslag kan sætte deres eget og kollegaers jobs på spil. Foto: Colourbox

Den offentlige sektor skal slankes, og det skal ske via effektivisering og mere innovativ opgaveløsning. Sådan har retorikken længe lydt blandt politikerne på Christiansborg. Men i så fald skal den ledelsesmæssige tilgang til innovationsledelse ændres, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences.

I et omfattende forskningsprojekt blandt 8.310 fuldtidsansatte i den offentlige og private sektor i Danmark, Norge og Sverige har man undersøgt hvilke incitamenter, som driver medarbejdernes motivation og vilje til at være innovative. Og den nye forskning påpeger mange forhindringer for innovation, som særligt den offentlige sektor er disponeret for.  

Slankning og effektivisering demotiverer
En af de største barrierer findes i selve formålet med at være innovativ, forklarer lektor og ph.d. Kristina Risom Jespersen Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, som sammen med sin kollega, ph.d. Rune Bysted, står bag forskningsresultaterne:

- I det offentlige handler innovation typisk om at optimere processerne, så man kan løse flere opgaver eller servicere flere mennesker med færre medarbejdere. Offentlige medarbejdere risikerer derfor, at deres innovative forslag kan sætte deres eget og kollegaers jobs på spil. Den store usikkerhed, som innovation skaber, bremser selvsagt lysten til at være innovativ, siger Kristina Risom Jespersen.

Som resultat af denne associerede risiko følger de offentlige medarbejdere, at de påtager sig en form for ekstrarolle og yder noget særligt, som de bør kompenseres for i kroner og ører, viser undersøgelsen. Modsat ser medarbejdere i private virksomheder primært innovativt arbejde som et bidrag til virksomhedens vækst og mulighed for at avancere på karrierestigen.

Der er altså stor forskel på, hvordan medarbejdere i hhv. offentlige og private organisationer motiveres i forhold til at fremme innovativ adfærd.

Lederen sidder med nøglen
Forskerne har gravet dybere ned i hvilke ledelsesmæssige incitamenter, der kan fremme den kreative adfærd. Og her er ledernes evner og handlefrihed i forhold til innovative nye ideer en af de vigtigste faktorer:

- Lederen skal både have mulighed for at beslutte noget, have evnerne til det, anerkende og honorere medarbejdernes innovative adfærd og stille sikkerhed for, at forandringerne ikke medfører øget jobusikkerhed. Nogle ledere kan også bremse ideer, fordi de er bange for at blive overhalet af dygtige medarbejdere eller fordi de ikke selv har innovative kompetencer, siger hun.

Uddannelsesniveauet er højere i det offentlige end det private, og da uddannelse normalt er en faktor giver et godt grundlag for en høj grad af innovativ adfærd. Men systemet og lederne udgør potentielt en stopklods for en mere innovativ offentlig sektor.

- Mange offentlige organisationer lider under at være bureaukratiske og ufleksible ift. forandringer, og mange medarbejdere mangler klare mål med arbejdet. Det svækker motivationen til at være innovativ, siger hun.

Fakta om undersøgelsen

  • I undersøgelsen har forskerne fra Aarhus Universitet undersøgt, hvordan 1) økonomiske incitamenter, 2) decentralisering af beslutningsbeføjelser og 3) medindflydelse påvirker medarbejdernes lyst, evne og mulighed til at innovere og til at realisere de nye ideer.
  • 8.310 ansatte i Danmark, Norge og Sverige har svaret på den kvantitative undersøgelse.
  • Undersøgelsen var integreret i Ennovas European Employee Index® 2011.
  • Alle respondenter er minimum 18 år, aktive på arbejdsmarkedet med mere end 25 timer/uge og er ikke selvstændige.
  • Besvarelserne er efterfølgende stratificeret efter køn, alder, uddannelse og geografi, så de passer på det skandinaviske jobmarked

Yderligere information

Kristina Risom Jespersen, Lektor og ph.d. ved Institut for Økonomi
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
M: kjespersen@econ.au.dk
T: 8716 5534
Web

Rune Bysted, Ph.d. ved Institut for Økonomi
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
T: 8716 5541
M: rbysted@econ.au.dk
Web

School of Business and Social Sciences
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 29.08.2014

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk