Du er her: AU » Om AU » School of Business and Social Sciences » Nyheder » Nyhed

Dansk professor rådgiver Thailand om økologisk vækst

Det Thailandske Handelsministerium har for nyligt inviteret professor John Thøgersen fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences til landet for at rådgive om, hvordan Thailand styrker deres økologiske produktion og øger deres eksport til Skandinavien.

01.11.2011 | Camilla Hyldmar Knudsen

Det Thailandske Handelsministerium har fået øjnene op for ekspertviden fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. Ministeriet inviterede for nyligt professor John Thøgersen, der er ekspert i forbrugerholdninger til økologiske fødevarer, til en international konference i Thailand.

Her har den danske professor rådgivet thailandske erhvervsfolk og embedsmænd om det skandinaviske øko-marked. Formålet med konferencen var at diskutere, hvordan landets økologiske produktion og eksport til bl.a. Skandinavien udvikler sig optimalt.

Tillid til sektoren

Ifølge professor, John Thøgersen, er det nødvendigt at få en effektiv og troværdig certificeringsordning stablet på benene, før den økologiske sektor i Thailand kan vokse.

Økologi er en tillidssag. Som forbruger skal man have tillid til, at økologiske produkter er økologiske, og at der føres kontrol med det. Det ville være ideelt, hvis der fandtes en national organisering i Thailand, som kunne føre kontrol med den økologiske sektor og give labels, og som samtidig var accepteret af Europa, siger John Thøgersen

John Thøgersen sammenligner med det danske økologiske marked, som fik en national certificeringsordning etableret i 1987. Den økologiske succes i Danmark skyldes bl.a. Ø-mærkets velrespekterede og tillidsvækkende image. Danske forbrugere har tillid til, at produkter mærket med Ø-mærket lever op til en fastlagt økologisk standard, og at der foretages kontrol med dette

- I Thailand er der behov for en klarere forståelse for, hvorfor man fører kontrol, og hvad kontrollen betyder. Før de markant kan vokse på økoområdet, er denne forståelse afgørende, siger John Thøgersen.

Efter konferencen er et udredningsarbejde sat i gang af ambassaden i Danmark. Arbejdet skal munde ud i en rapport i forbindelse med et eksportfremstød på det skandinaviske marked til næste år.

Til konferencen i Thailand, var 500 deltagende fra bl.a. Thailand, Cambodja, Myanmar, Filippinerne, og Malaysia, alle involveret i den økologiske sektor. Blandt deltagerne var blandt andet branchefolk, repræsentanter fra økologiske landbrugsorganisationer, statslige organisationer og regionale myndigheder.

Yderligere oplysninger:

Professor John Thøgersen

John Thøgersen
Professor i økonomisk psykologi
Mobil: 2441 9867
Telefon: 8948 6440
E-mail: jbt@asb.dk
Web

News type
Henvendelse om denne sides indhold: 
Camilla Hyldmar Knudsen

Revideret 24.11.2014

Her finder du School of Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Kontaktinformationer

Find kontaktinformationer for School of Business and Social Sciences

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1013139519
EAN-nr: 5798000419445

bss@au.dk

AKKREDITERINGER

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk