Du er her: AU » Om AU » School of Business and Social Sciences » Aktuelt » Nyheder » Nyhed

Danskerne er internationale sundhedsdukse

Danmark adskiller sig markant i en ny international undersøgelse. Som det eneste land accepterer vi i udpræget grad, at politikerne øger beskatningen for at fremme sunde madvaner.

25.04.2012 | Tine Bagger Christiansen

Danskerne er villige til at betale mere i skat for at få sundere mad og bedre uddannelse i, hvad sund mad er. Foto: Colourbox

De danske forbrugere vækker opsigt i en ny international undersøgelse om sund kost. Over 3000 forbrugere fra fem europæiske lande er blevet spurgt, om de er villige til at acceptere nationale økonomiske indgreb på fødevareområdet for at fremme sunde madvaner. Resultatet er entydigt:

? Danskerne er klart de mest positivt indstillede over for økonomiske indgreb på ernæringsområdet, og samtidig er de også villige til at betale for at spise sundere, udtaler en af forskerne bag undersøgelsen, adjunkt Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences ved Institut for Marketing og Organisation.

Hele 70 procent af de danske deltagere i undersøgelsen er parate til at betale mere i skat for at få sundere mad og bedre uddannelse i, hvad sund mad er.  I undersøgelsens andre lande er tallet omkring 20 procent lavere.

? Danskere har ofte en høj grad af tiltro til autoriteter og er vant til at betale meget i skat, og derfor er de ikke så afvisende overfor ændringer på de områder som andre, siger Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.

Landene i undersøgelsen er Storbritannien, Italien, Belgien, Danmark og Polen.

Resultaterne blev diskuteret på en international workshop i marts 2012, som blev arrangeret af Aarhus Universitet. Her deltog repræsentanter fra forskellige ministerier, NGO´er (ikke statslige organisationer) og universiteter.

På workshoppen fokuserede Danmarks repræsentanter, lektor Tino Bech-Larsen og adjunkt Jessica Aschemann-Witzel fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, bl.a. på, hvorfor de danske forbrugere svarede anderledes end alle andre lande, og hvad den markante danske holdning kan betyde for de fremtidige sundhedspolitikker i Danmark?

FAKTA

  • Undersøgelsen kaldes EATWELL-undersøgelsen og er en del af det større EATWELL-projekt, som finansieres af EU-kommissionen.
  • Undersøgelsen er baseret på over 3000 randomiserede interviews foretaget over internettet, hvoraf ca. 600 var danskere.
  • EATWELL er et EU RP7-finansieret projekt, der kører fra april 2009 til september 2012.
  • EATWELL-konsortiet består af hold fra University of Reading, University of London (SOAS), Aarhus Universitet, Universiteit Gent, Alma Mater Studiorum-Universita Di Bologna, The National Institute of Research on Food and Nutrition of Italy, Jagiellonian University Medical College, Kraft Foods R&D og EACA (European Association of Communications Agencies).
  • Der er flere oplysninger om projektet på www.eatwellproject.eu.

Kontakt

Jessica Aschemann-Witzel, adjunkt
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Mail: jeaw@asb.dk
Telefon: 87165217

Research news, Health and disease, Society and politics
Henvendelse om denne sides indhold: 
Tine Bagger Christiansen

Revideret 17.12.2014

Her finder du School of Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Kontaktinformationer

Find kontaktinformationer for School of Business and Social Sciences

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1013139519
EAN-nr: 5798000419445

bss@au.dk

AKKREDITERINGER

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk