Værdien af efteruddannelsesaktiviteter

Formål/forskningsspørgsmål

Formålet med disse studier er at udvikle og afprøve forskellige formater som kan bruges til at fastslå resultatet af forskellige former for efteruddannelsesaktiviteter rettet mod universitetsundervisere og uddannelsesudviklere. Det overordnede forskningsspørgsmål er derfor:

Hvordan kan vi dokumentere værdien af efteruddannelsesaktiviteter for universitetsundervisere og uddannelsesudviklere?

Baggrund

Uddannelsesudviklere forventes ikke kun at fungere som forandringsagenter, der understøtter implementeringen af institutionens politikker vedr. kvaliteten i undervisning og læring, men de formodes også at kunne demonstrere en effekt af det, de gør. Effekt forstås typisk som hårde facts (data), der helt konkret kan demonstrere resultatet af en given intervention – på de individuelle deltagere og på det arbejde, som de forventes at udføre. I modsætning til de studerendes eksamensresultater ved semestrets afslutning er sådanne hårde data vanskelige at producere, fordi effekten måske først viser sig et godt stykke tid efter interventionen.

Selv om det derfor ikke er en helt enkel sag at demonstrere den ideelle kausalkæde mellem en efteruddannelsesaktivitet (et længere forløb som adjunktpædagogikum eller en workshop) og kvaliteten i lærernes undervisning og de studerendes læring, kan kravet om ansvarlighed (eller accountability) stadig blive opfyldt ved at bevise værdien af interventionen, mens og efter den har fundet sted. At bevise værdien er således en blødere term for forskellige kombinationer af kvantitative og kvalitative data fra relativt små grupper af deltagere, som tilsammen indikerer effekten af en aktivitet.

Data/metode

En konceptuel ramme er blevet udviklet til at analysere effekten af sådanne efteruddannelsesaktiviteter. Inden for denne ramme, er der i hvert studie en kombination af forskellige kvantitative og kvalitative datasæt, som går ud over de spørgeskemaer, der måler deltagertilfredshed, somme tider også kaldet ’happy sheets’. På grund af deres eksplorative natur har studierne forskellige typer af datasæt. Mens de første studier ikke har etableret en baseline som slutresultaterne kan måles op imod, arbejder de igangværende studier med at etablere en sådan baseline ved hjælp af præ-interventions spørgeskemaer.

Foreløbige resultater og perspektiver

 

De første to studier har vist, at det rent faktisk er muligt at bevise værdien af efteruddannelsesaktiviteter inden for den etablerede konceptuelle ramme. I det første studie ledte en forandring i de enkelte deltageres viden og færdigheder til en ændret opfattelse af det givne emne og som konsekvens heraf til en ændring i deres adfærd, i dette tilfælde deres undervisningspraksis. Effekten er ikke blevet udforsket over længere tid.

I det andet studie viste en effektanalyse ved afslutningen af et treårigt projekt positive resultater (forandring). Disse forandringer blev konsolideret i et opfølgende survey 15 måneder efter projektets afslutning.

Da efteruddannelsesaktiviteter grundlæggende er forskellige og spænder fra halvdagsworkshops til uge- eller semesterlange kurser eller længere projekter, skal værdien af dem også dokumenteres på forskellige måde. Ved at udforske brugen af forskellige metoder inden for den samme konceptuelle ramme, synes det muligt at etablere en række metoder som tilsammen dækker efteruddannelsesaktiviteter inden for universitetsundervisning og –læring.

Status: igangværende

Kontakt

Karen M. Lauridsen

Lektor
M
H bygn. 1323, 418
P +4587165105
P +4524438938

Ole Lauridsen

Lektor
M
H bygn. 1323, 422
P +4587164859
P +4521458528