Disciplinernes betydning

Formål

Formålet med dette studie var at undersøge, hvordan undervisere på BSS -  nærmere bestemt undervisere fra jura og management – giver mening til deres egen undervisning. Dvs. jeg har undersøgt hvilke eksplicitte og implicitte begrundelser og rationaler, der ligger bag de pædagogiske valg, som underviserne træffer om deres undervisning.

Baggrund

Undervisning på universitetet er en kompleks proces, hvor mange forskellige ting har betydning for, om undervisningen lykkes, og om de studerende lærer noget. En af de faktorer, der har størst betydning for effektiv undervisning, er undervisernes opfattelse af deres egen rolle og formålet med undervisning (Hattie, 2012; Kember & Gow, 1994; Samuelowicz & Bain, 2001). Derfor er det både relevant og vigtigt at undersøge, hvordan universitetsundervisere opfatter undervisning og læring i deres egen kontekst (Dunkin, 2002).

I forlængelse heraf er det en diskussion, hvor stor betydning fagenes individuelle karakteristika har for den måde, undervisning forstås af universitetets undervisere. På den ene side er der stor enighed om, at der er faglige forskelle, der har betydning for undervisningens tilrettelæggelse, eksamensformer mv. På den anden side er der - og udvikles der-  løbende kontekst-uafhængig teori om universitetsundervisning og læring, altså om sammenhængen mellem underviseres forståelse af deres fag og deres opfattelser af undervisning.

Data og analyser

 

Forskningsspørgsmål

  • Hvordan er undervisning indlejret i fagdisciplin?

Datagrundlag

Datagrundlaget for projektet var interview med sytten universitetsundervisere fra henholdsvis jura og business management. Projektet sigtede mod at undersøge fag, der ud fra en teoretisk vinkel var beslægtede (bløde og anvendte, Biglan, 1973) og se hvordan de oplevede undervisningspraksisser blev fortolket.

Konklusion

Hovedkonklusionerne var, at fagdiscipliner spiller en rigtig stor rolle for undervisernes valg om deres undervisning. Ikke blot for valget af indhold, som naturligvis knytter sig til fagdisciplinen. Det gjaldt også, at de pædagogiske valg var informeret af undervisernes disciplin. Fx tilrettelagde juristerne meget struktureret undervisning, fordi juraens indhold blev opfattet som struktureret. Underviserne fra management var meget opmærksomme på, at de havde ressourceoptimerende studerende og byggede derfor incitamenter ind i deres undervisning for at få de studerende til at deltage.

Diskussion og perspektiver

Min afhandling viste, at undervisning, der er velargumenteret og i tråd med fagdisciplinens rationale, godt alligevel kan give pædagogiske udfordringer. Forhåbentlig kan mine resultater være med til at kaste lys over nogle blinde vinkler ved at give forklaringer på modsætninger i undervisningen. Fx at man på jura både vægter selvstændig anvendelse af den juridiske metode og samtidig har et stort behov for, at de studerende forstår den givne struktur i lovene. Derfor har der historisk set været meget fokus på strukturen i første del af uddannelsens undervisning, hvilket har gjort det vanskeligt for de studerende at anvende metoden, hvilket historisk lå på kandidaten.

Resultaterne peger på, hvor vigtigt det er, at vi, som støtter pædagogisk kompetenceudvikling, er lydhøre over for fagenes forklaringer og begrundelser. Min afhandling viste, at den samme aktivitet, en forelæsning, kan have vidt forskellige begrundelser, og disse begrundelser knytter sig til fagdisciplinen Derfor kan vi ikke i den pædagogiske kompetenceudvikling komme med én slags rådgivning, men vi må være meget mere nysgerrige over for, hvorfor man indtil nu har undervist, som man har gjort, og om det tjener et specifikt formål i faget.