Du er her: Aarhus BSS Alumner Ambassadører

Ambassadører

Viden er noget, som vi alle besidder og har brug for mere af. Hvad end det er viden fra klasselokalet, om jobbet eller om vores del af verden, så har den viden værdi for andre. Ambassadørprogrammet hjælper med at dele viden og erfaringer mellem studerende, medarbejdere og alumner. Vi mener nemlig, at delt viden kan være med til at kickstarte succes.

 Læs mere om de forskellige ambassadør-typer:

Ambassadør for en uddannelse

Alle alumner har noget at fortælle om deres uddannelse. Hvis du brænder for dit fagområde, kan du bevare en tæt kontakt til Aarhus BSS ved at blive ambassadør for din uddannelse. 

Her er nogle eksempler på, hvordan andre kan få glæde af din viden: 

  • Alumner: jubilæer, erfaringer med din uddannelse på arbejdsmarkedet, særlige faglige interessegrupper
  • Studerende: Erfaringer med din uddannelse på arbejdsmarkedet – forventninger og krav
  • Medarbejdere: Karriere-præsentationer, gæsteforelæsninger, aftagerpaneler

 

 

Ambassadør for en region

Aarhus BSS har alumner i over 65 lande, som alle kan give et særligt indblik i deres del af verden – både i forhold til job og privatliv. 

Her er nogle eksempler på, hvordan andre kan få glæde af din viden: 

  • Alumner: Internationale kontakter, markedsoplysninger, karrieremuligheder
  • Studerende: Projekter, cases, praktikophold, studiejob, fuldtidsjob, lokalkendskab før og under et udvekslingsophold
  • Medarbejdere: Internationale forskningsmuligheder, oplysninger om uddannelsesmarkedet, gæsteforelæsninger

Ambassadør for en virksomhed

Alumner har et særligt kendskab til den virksomhed/organisation, de arbejder i, som kan være til gavn for alle med en tilknytning til Aarhus BSS. Som ambassadør for din virksomhed kan du også skabe ekstra værdi for virksomheden ved at fungere som et bindeled til Aarhus BSS' netværk af andre alumner, medarbejdere og studerende. 

Her er nogle eksempler på, hvordan andre kan få glæde af din viden: 

  • Alumner: Forretningsforbindelser, samarbejde, karrieremuligheder
  • Studerende: Projekter, cases, praktikophold, studiejob, fuldtidsjob
  • Medarbejdere: Forskningssamarbejde, cases, virksomhedspræsentationer, forretningspartnere

Bliv ambassadør

Det tager kun et par minutter. Som ambassadør stiller du dig til rådighed for at blive kontaktet af andre alumner, medarbejdere og studerende fra Aarhus Universitet. Det er ikke sikkert, du altid kender svaret på de spørgsmål, der bliver stillet, men du vil med stor sandsynlighed kunne hjælpe andre videre i den rigtige retning.

 

 

 Bliv medlem

Find en ambassadør

Mangler du et godt råd til din videre karriere, uddannelse eller viden om en branche? Ambassadørerne besidder en unik viden på det område, de er ambassadører for og kan rådgive om alt lige fra fagområder og arbejdsmarked til karrieremuligheder og arbejdskultur i et andet land.

 

 

 Bliv medlem